Frivillig

Kunne du tænke dig at stå i bar, garderobe eller hjælpe til på scenen?

Bliv frivillig

Vi har altid brug for frivillige kræfter i Amager Bio og BETA. Begge steder drives af et professionelt booking- og produktionsteam, men alle øvrige funktioner udfyldes af frivillige medarbejdere. De leverer en indsats, vi ikke kunne overleve uden, og du er velkommen som  frivillig i enten Amager Bio eller i BETA.

 

 

Here they go
Frivillig i Amager Bio

Amager Bio arbejder tæt sammen med Musikforeningen 5-øren og de frivillige kræfter, som den består af. Det er med til at sikre en lokal forankring og til at give stedet en rummelighed i forhold til vores musikelskende publikum.

Her kan du stå i baren, garderoben eller entréen til nogle af Amager Bios mange koncerter, eller du kan prøve kræfter med bandcare og sceneopsætning.

Har du lyst til at blive frivillig i Amager Bio, så bliv medlem af Musikforeningen 5-øren på 5oeren.dk.

 

Frivillig I BETA

Ligesom hos Amager Bio varetager BETAs frivillige grundopgaverne at stå i baren og garderoben, sælge billetter i døren og sørge for bandcare. Hos BETA kan du ydermere få lov til at lave lys til koncerterne. Det er desuden muligt at prøve kræfter med koncertopsætning og -afvikling.

Der er en stærk fællesskabsånd hos BETA, og du vil med garanti også få nye venner, der elsker musik lige så meget, som du selv gør.

Har du lyst til at blive frivillig i BETA, så send en mail til produktion@beta2300.dk.