Amager Bio

Mandag 20. februar

10cc (US)

Om koncerten

Koncerten er arrangeret af All Things Live

10cc giver ekstrakoncert på Amager.

Showet med legendariske 10cc i DR Koncerthuset er allerede udsolgt og grundet den meget store efterspørgsel, giver de populære engelske hitmagere en ekstra koncert i Amager Bio 20. februar

Gruppen 10cc dominerede hitlisterne i løbet af 1970’erne og stod skulder ved skulder med ikoner som David Bowie, Queen og Rod Stewart.

De formåede at skabe deres helt egen sofistikerede poplyd, der blandt andet førte til gennembrudshittet ”Donna” i 1972 – og ikke mindst deres verdenshits ”I’m Not In Love”, ”The Things We Do For Love” og ”Dreadlock Holiday”.

“They don’t seem to date; they are original, we never followed any trend we simply wrote for our own pleasure. The fact that the songs are being played as often on the radio today as they ever were shows how true that is,”- Graham Gouldman, 10cc.

10cc blev dannet i 1972 af fire musikere, der i forvejen havde flotte karrierer som sangskrivere og studiemusikere, hvor blandt andre Graham Gouldman (vokal, bas, guitar) havde skrevet hits til bl.a. The Yardbirds, The Hollies og Jeff Beck.

De har solgt mere end 30 millioner album på verdensplan og bandets levetid og tidløse sange, understreger Graham Gouldmans status som en af verdens førende sangskrivere, der har sikret ham en plads i America´s Songwriter Hall of Fame – side om side med blandt andre John Lennon, Paul McCartney, Bob Dylan og Leonard Cohen.

10cc anno 2022 udgav i april et 46-track album boxset The Things We Do For Love – 10cc, The Ultimate Hits and Beyond, og hittet ”I’m Not In Love” fik en renæssance efter at have være med på soundtracket til Guardians of the Galaxy i 2015. Livebesætningen består i dag af Graham Gouldman (vokal, guitar, bas), Rick Fenn (guitar, bass, vokal), Paul Burgess (trommer, perkussion) og Keith Hayman (keyboard, guitar, bas, vokal).

10cc genvandt danskernes musikhjerter som very special guest ved TOTOs propfyldte danske koncerter denne sommer, og nu kan fans kan glæde sig til endnu mere 10cc og deres udødelige veldrejede pophits live, når de besøger Amager Bio.

10CC – THE ULTIMATE GREATEST HITS TOUR 2023

Medier
Lyt til 10cc
10cc -The Things We Do For Love
3:28