Beta

Mandag 27. marts

Brutus (B)

Om koncerten

Fra Slayer til Savages. Trioen Brutus flår genrerne fra hinanden i et sjældent helstøbt udtryk centreret omkring den syngende trommeslager Stefanie Mannaerts

For belgiske Brutus ligger musikken i bruddet med genrebåsene. De smadrer gennem barriererne med post-rockens strukturer, black metallens dynamik, hardcorens energi, stemningerne fra shoegaze og melodierne fra popmusikken. De slår bro mellem så forskellige yderpunkter som Slayer og Savages, The Smiths og Slowdive, The Dillinger Escape Plan og Deus. Lyden er en monolitisk malstrøm, hvor især den syngende trommeslager Stefanie Mannaerts ekspressive vokal får projektet til at lykkes.

Med Refused i ryggen

Bandet blev dannet som en slags hyldest til svenske Refused, og genspillede heltenes hovedværk ’The Shape Of Punk To Come’ fra ende til anden, men først da Mannaerts dukkede op til en audition i 2014 og leverede et så imponerende trommespil, blev det klart, at de måtte kaste sig ud i at lave deres egen musik.

Resten af 2014 og 2015 fik Brutus en masse live-erfaring og spillede hjemlandet tyndt på små klubber og store festivaler såsom Pukkelpop, Rock Herk og Dour Festival. I April 2016 tog de til Vancouver i Canada for at indspille debutalbummet ’Burst’ med Jesse Gander bag pulten (White Lung, Japandroids).

For this record, I had to dig deep into hidden and guarded emotions,” afslører Stefanie Mannaerts. “It’s not so easy to sing about myself, so I used the third person. And it’s also not easy to drum a blast-beat over a melodic vocal to capture some exact feelings. All Along is for a loved one, a band, the friends around me that are actually able to stand me.

I november undslap den første single ’All Along’ fra albummet, og resten af udkommer 3. februar i 2017.

http://www.wearebrutus.com/

https://www.facebook.com/pg/wearebrutus/

Medier
Lyt til Brutus
All Along
2:42
Anmeldelser