Beta

Torsdag 7. oktober

Ublu & Konvoj, Væver

Om:

AuditionDays

Om:

AuditionDays

Om koncerten

AuditionDays er et koncept, hvor upcoming artister først spiller live for et publikum og får konstruktiv feedback på musik, pr og performance af professionelle musikere og branchefolk. En unik mulighed for at få øje på ny musik og til at løfte artisterne et niveau op.

ORA er organisationen bag og er landsorganisation for alle rytmiske amatørmusikere, for vækstlaget, for øvelokalerne, for musikforeningerne her i landet. ORA bakker desuden op om alle, som støtter udfoldelsen, talentet og vækstlagene på den danske amatørscene.

Pr-coachingen er støttet af Tuborg Fondet

Medier
Om koncerten

UBLU

UBLU manøvrerer mellem støjende postpunk og livlig elektropop i en hjemsøgt og syntetisk verden. Bandet kaster lys over de mørke såvel som glamourøse sider af den moderne menneskelige tilstand i et kompromisløst udtryk, der inviterer til et frigørende afbræk fra hverdagens magelige konventioner. 

Inspirationerne spænder vidt fra Lady Gagas bombastiske popunivers til Pixies’ og PJ Harveys snerrende 90’er-støj. Med lyrik der fremkalder både det tragikomiske og det oprigtigt sentimentale fører UBLU publikum igennem tidens skurrende følelser ledsaget af støjende guitar og iskold synth. De beretter om forfølgelser og hjemsøgelser, der huserer fra udtrådte normer og tidligere elskere.

Læg dine hæmninger på hylden, spænd din harness og tag med til UBLUs spektakulære, larmende, queer fest!

Medier
Lyt til Ublu
The Light
3:44

Konvoj

Om koncerten

Med airplay på P6 BEAT og debutalbummet Basher ude 10. september ser KONVOJ sig ikke tilbage. Med 186.000 km/t tæsker KONVOJ’en igennem senmodernitetens ødemarker og leverer sonisk motorvejspoesi. Som en modpol til det mere etablerede dyrkes det farlige og umiddelbare som kompasset for bandets musikalske trip. Midt i feedbackinfernoets flammehav og lyden af et indisk trafikuhelds bastardunge, som ingen vil have, formår KONVOJ’en at gøre hvad musikken som kunstform ikke har formået i mere end et kvart århundrede – at være revolutionær!

https://www.facebook.com/konvojmusic

Medier

Væver

Om koncerten

Gennem VÆVER strømmer en organisk og levende musik, båret af et sammenspil skabt på instrumenter af træ og kød.

Resignation kontra assertion er hele tiden på spil, hvor stille og højlydte, nænsomme og nådesløse stykker komplimenterer hinanden, hvor intet er sort/hvidt. Hvor man det ene øjeblik svæver på en sky af elysisk synkoperede rytmer, drukner man i det næste i et blussende hav af larm og falliterklæringer.

VÆVER befinder sig udenfor genrekonformitetens kedsomhed, hvor musik skabes uden forudindtagede ideer, men i stedet dikteres af musikken selv. Med inspiration fra Tools detaljerige lydbillede, Opeths vekselvirkning mellem dødsmetal og gammel 70’er-prog, krydret med en improvisatorisk tankegang fra jazz, skaber VÆVER musik der udforsker og udfordrer rocken i det 21. århundrede.

 

https://www.facebook.com/vaevercph

 

Medier