Beta

Fredag 6. november

Austin Lucas – Solo (US)

Om koncerten

AUSTIN LUCAS er en Amerikansk punk-troubadour, fra Bloomington, Indiana. Han brugte sine formative år i førersædet af forskellige udraderede biler på landevejene i USA og Europa. Det blev til utallige kilometer på turné, hvor han gjorde alt fra den Amerikanske vestkyst til Tjekkiet til sit hjem.

Efter et par års ophold og liv som punker i Tjekkiet, begyndte Austin at blande sine egne favoritgenrer (klassisk rock, hardcore punk & metal) med sin musikalske fars psykedeliske folkemusik, bluegrass og ”bjergmusik”. Han har siden gjort karriere ved med succes at blande disse forskellige påvirkninger. Således står han på de musikalske skuldre af de Amerikanske country-, folk- og americanagiganter, samtidig med at holdningerne og etikken fra 90ernes DIY punkscene er livsnerven.

Austin Lucas har udgivet albums i eget navn siden 2006, og har været en central figur indenfor Alternative Country og Folk Punk i næsten to årtier. Han har sunget, tourneret og indspillet med alt fra Willie Nelson og Jamey Johnson, Frank Turner og Chuck Ragan, til Dawes, Langhorne Slim, Joe Pug, John Moreland og Lucero.

Under Covid-19-pandemien har Austin Lucas boet i Mainz, Tyskland. Langt væk fra både sit hjem og sin familie i Indiana voksede hjemlængslen. Imidlertid brugte han den ekstra tid og den inspirerende energi, på at skrive sange til et nyt album.

30/10 2020 udkommer det så, og hedder”Alive In The Hotzone”. Det er Austin Lucas’ mest politiske og mest banddrevne album til dato. Sangene er moderne protestsange. Black Lives Matters, Covid-19 og ikke mindst Trump og hans administration iagtages gennem personlige beretninger skrevet af en Amerikaner i eksil i Tyskland, der ser sit hjemland stå i flammer, samtidig med at han længes hjem. Albummet er dermed et levende bevis på, at man ikke kan holde en god troubadour nede.

https://www.facebook.com/austinlucasmusic/

Medier
Lyt til Austin Lucas - Solo
Already Dead
3:35
Anmeldelser