Beta

Fredag 20. november

Big Mess & President Fetch

Om koncerten

Koncerten bliver til noget. De nye coronarestriktioner med en begrænsning af forsamlinger til 10 personer gælder nemlig ikke for kulturarrangementer. Her må man stadig være på til 500 siddende tilskuere.

Du skal blot huske at medbringe et visir eller et mundbind, som du skal have på, når du bevæger dig rundt i bygningen.

Vores samlede coronaregler kan du læse her: https://amagerbio.dk/coronavirus-og-amager-bio-beta/

___

Big Mess er et band med solide rødder i undergrunden, men med vilje og evne til at nå ud over den. De er et punkrock-band, men er ikke relateret til nogen form for bølge eller trend, og lyder på ingen måde som hvad man typisk forbinder med punk fra København – hvad end det er K-Town eller Mayhem/Posh Isolation-relateret. Deres sange er personlige, relatérbare, catchy og ekstremt gode.

Efter den selvudgivne debut ’You Know I Care’ (Big Happy, 2016) udgav Big Mess efterfølgeren ‘Try To Enjoy It’ (Indisciplinarian, 2017) og ‘Blood Punk’ i 2019.

Bandet har delt scene med Kellermensch, Shame, Cocaine Piss og Hurula, og spillet på undergrundsfestivaler som Toldermania, Ilter, Indisciplinarian Fest, SPOT Final Party koncerter i Sverige, Norge og Tyskland og selvfølgelig shows med lokale ligesindede som Ond Tro, Halshug, Kamp og Molly.

Senest er ep’en ’Bestial Pop’ udkommet.

https://www.facebook.com/bigmessdk

Medier
Lyt til Big Mess
Black Sheep Bounce
1:22

President Fetch

Om koncerten

Gennem de 33 år er det blevet til nu fem album, nogle singler samt optræden på en lang række compilation album. Albummet Stamina, der så dagens lys i 2012. var en kraftig understregning af, at PRESIDENT FETCH for alvor havde fundet formlen hvad angår et miks af punk og rock’n’roll.

Nyeste udgivelse, LEATHERDADDY, er ingen undtagelse. Albummet er 100 % energisk, velsleben punk’n’roll, der viser, at bandet er i bedre form end nogensinde. LEATHERDADDY udgøres af seks numre, der er umiskendelig PRESIDENT FETCH.

Sangskrivningen er blevet endnu bedre og bandets heftige drive er fuldt intakt, punky KICKASS rock’n’roll!

https://www.facebook.com/PresidentFetch

Medier
Lyt til President Fetch
Victimized
1:11