Beta

Søndag 7. maj

Darkest Hour (US)

Special Guest:

Venom Prison
Om koncerten

Darkest Hour har som en af pionererne inden for metalcore været med til at definere lyden af the New Wave of American Metal – en lyd som var med til at give både metallen og hardcoren et tiltrængt pift. Stilen blandede firsernes hardcore punk med halvfemsernes skandinaviske melodød, og blev med tiden skabelonen for moderne, amerikansk metal.

Siden dannelsen for 21 år siden, har Darkest Hour udgivet 8 fuldlængder samt  medvirket i store film,TV-shows og computerspil. De har turneret verden tynd og mangler vist kun Antarktis for at have været på alle kontinenterne.

Mens deres ligesindede har trukket stikket, så fortsætter Darkest Hour ufortrødent. I 2016 hjalp den samme fanbase, som i sin tid fik dem i spotlightet, bandet med en crowdfunding på 70.000 dollars! Derfor kan bandet i 2017 udgive deres niende studiealbum, som de med crowdfundingen i rykken har kunnet udgive uden om pladeselskaberne. ‘Godless Prophets & The Migrant Flora‘ hedder det, og udkommer 10. marts.

Albummet er produceret af undergrundslegenden Kurt Ballou (Converge), og viser i overlegen stil, hvor gode de er til at balancere det rå med det melodiske, det komplekse med det præcise.

I Betas vellydende koncertsal kan du ikke alene komme tæt på dem fysisk, men du kan også opleve den tidsløse musik i alle detaljer.

https://www.facebook.com/DarkestHourDudes/

Medier

Special Guest:

Venom Prison UK

Om koncerten

Venom Prison er et walisisk dødsmetal-band der blev dannet så sent som 2014. I 2015 udgav de deres første EP og allerede i 2016 kom den første fuldlængde på Prostetic Records, nemlig ‘Animus’.

https://www.facebook.com/venomprison/

Medier
Anmeldelser