Beta

Fredag 13. september

Dead Letter Circus (AUS)

Support:

Daze of June
Siamese
Om koncerten

Det alternative rockband Dead Letter Circus fra Brisbane i Australien har fem udgivelser bag sig og turnerer nu med deres seneste selvbetitlede udspil fra 2018. Musikken er poleret og fyldt med progressive elementer som altid, men de nye sange har samtidig deres mest organiske lyd til dato, hvor kæmpe riffs dominerer side om side med smukke vokalfraseringer.

Det høres tydeligt, at bandet skriver sange i fællesskab, i en slags ”freeform jam”. Det er også grunden til, at albummet har fået bandets navn – for at understrege den følelse af broderskab, som hele processen har givet bandet. Instrumenterne står skarpt hver især, mens alting stadig bidrager til en samlet atmosfærisk lyd, der gør sangene uimodståeligt medrivende.

Det er samtidig det mest personlige album, bandet har udgivet. Teksterne, der fokuserer på den menneskelige psyke, er mere direkte og skrabet for metaforiske billeder i forhold til tidligere. Forsanger Kim Benzie siger blandt andet: “When it comes to my lyrics I’ve generally always presented the evolved version of myself that has learned the lesson the song was written about. I guess this album kind of completes the picture by revealing the mental state those lessons often begin from.”

Singler som “The Real You” og “The Armour You Own” viser to meget forskellige sider af bandet, og du kan lytte til dem begge her på siden. På BETA til september kan du være sikker på at få Dead Letter Circus at se i storform med det nye album i front.

https://www.facebook.com/deadlettercircus/

 

Medier

Support:

Daze of June

Om koncerten

Daze of June fra Danmark leverer solid metalcore af international kaliber. Deres debutalbum ”Heart of Silver” udkom i 2018 via Prime Collective og har siden bragt dem omkring på tour. Sangene er fyldt med store hooks og stærke omkvæd, som helt sikkert vil sparke festen i gang på BETA i september.

https://www.facebook.com/dazeofjune/

 

Medier

Support:

Siamese

Om koncerten

Det danske rock/metalcore band Siamese udgiver deres femte album ”Super Human” i maj i år og fortsætter deres erobring af verden med flere internationale shows henover sommeren. Det er derfor en sjælden mulighed at kunne se dem på dansk grund og så i BETAs intime rammer. Det nye album er tungere end deres forrige udgivelse, men på ingen måde mindre poppet, og som altid kan du forvente, at bandet leverer en kæmpe fest live.

https://www.facebook.com/siamesedk/

 

Medier