Amager Bio

Søndag 5. marts

Devin Townsend Project (CAN)

Special guest & support:

Between The Buried And Me
Leprous
Om koncerten

Canadiske Devin Townsend er en sand og dybt original guitar-virtuos, der mestrer alskens stærkt betagende afarter af progressiv rock og metal.

Devin Townsend slog oprindeligt sine folder i ekstremmetal-bandet Strapping Young Lad, der i dets levetid (1994-2007) nåede at udgive fem album, hvoraf ‘City’ (1997) sikrede gruppen en stor stjerne i undergrundsmiljøet, og ‘The New Black’ (2006) blev svanesangen. Herefter valgte Townsend at forfølge en solokarriere i eget navn og opløste derfor bandet.

Allerede i Strapping Young Lad-tiden havde han udgivet adskillige soloalbum, men nu tog udskejelserne på egen hånd for alvor form. Som solokunstner og som ankermand i The Devin Townsend Band er det blevet til to udgivelser, og  allermest flittig har han været i Devin Townsend Project, hvor det er blevet til en lang række anmelderroste album.

Devin Townsend favner så vidt forskellige genrer som hård rock, progressiv metal, new-age og ambient musik såmænd og har på forunderlig vis gjort dem til sine egne. I september 2016 udkom det syvende Devin Townsend Project-album, der har fået titlen ‘Transcendence’.

Det bliver en konge-aften, det er helt sikkert!

http://www.hevydevy.com/

Medier
Lyt til Devin Townsend Project
Kingdom
5:29
Anmeldelser

Special guest & support:

Between The Buried And Me US

Om koncerten

Med som special guest er amerikanske Between The Buried And Me.

Gruppen er et progressivt metalband fra North Carolina. Stilen er mangefacetteret og når fra thrash, death metal, jazz, math rock og melodic hardcore, til progressive og experimentelle kunstnere såsom Dream Theater, Mike Patton, King Crimson, Queen og The Mars Volta.

De har udgivet otte album.

http://www.betweentheburiedandme.com/

Medier
Lyt til Between The Buried And Me
The Coma Machine
7:36
Anmeldelser

Special guest & support:

Leprous NO

Om koncerten

Norske Leprous er et ganske specielt foretagende.

Kvintetten spiller en udefinérbar form for progressiv metal, der indeholdt både avantgarde- og dødsmetalliske indslag, og de har ageret backingband for landsmanden Ihsahn, som i sin tid stod i front for det legendariske black metal-band Emperor.

https://www.leprous.net/

Medier
Lyt til Leprous
The Price
5:14
Anmeldelser