Amager Bio

Søndag 26. september

Dissing & Las

Om koncerten

Dissing & Las har åbnet for deres egen ønskekoncert.

“Vi sad en aften og drømte os hen.. Ah tænk, hvis det var os der havde lavet Barndommens Gade, …eller Når Lyset Bryder Frem, …eller den, …eller den. Og så blev vi enige om at lade som om. Og prøve at synge dem, som var det vores. Hvilket det jo på en måde også er. For det er sange vi allesammen ejer i vores hjerter.”

Der er sange, vi i Danmark faktisk er enige om at elske. Nogle er vi vokset op med, andre har vi mødt undervejs. Der findes sange, der sætter varigt præg på os der lytter.

“Vi tager hvad vi vil fra vores egne album, og så de sange på dansk, vi bare MÅ have med denne aften. Hovedsageligt sange fra de sidste par århundreder, men det er ingen regel.”

“Vi vil gerne fremføre tekster med almen gyldighed og håb. Tekster som kan høres og forstås forskelligt, alt efter hvem man er. Holdningsfyldte uden at være fingerpegende, og som handler om rigtige mennesker og relationer. Smukke melodier med akkorder, der taler til noget basalt i os.”

Vi glæder os faktisk helt vildt til at komme i gang.

https://www.facebook.com/dissingoglas

 

 

Medier