Amager Bio

Torsdag 20. september

Dubioza Kolektiv (BOS)

Support:

Musokes Odyssé
Om koncerten

Tilbage i 2003 spirede Dubioza Kolektiv i et Bosnien-Hercegovina, der kun langsomt var på vej tilbage fra krigen i halvfemserne. Og det var med en på alle måder uhørt livskraft, at gruppen med et globalt udsyn blandede ska, punk, reggae, electronic, hip-hop samt rock og krydrede det med lokale balkanklange.

Vil noget med musikken

Blandingen af musikgenrer er ikke tilfældig. Det er et stærkt og positivt budskab om bandets politiske engagement. Med musikken arbejder de for fred og tolerance og kritiserer både med ord og toner nationalisme og kulturelle stereotyper.

Dubioza Kolektiv er nemlig ikke bare engagerede, men vil også være engagerende. Efter en entusiastisk modtagelse af deres selvbetitlede debut i 2004, har de med en dreven tighthed i rytmen og en legesyge i numrene, brugt musikken til ikke blot at få fødderne i bevægelse. Blandt andet spillede de en meget omtalt koncert i 2006 foran det bosniske parlament som et kraftfuldt statement mod korruption, og i 2010 gennemførte de en omfattende turné i landet for at få de unge bosniere til at stemme.

Det globale gennembrud

Det var på dette tidspunkt, at Faith No More’s Bill Gould fik øje på dem, og udgav på sit eget label – Koolarrow Records – deres følgende albums. Det blev begyndelsen på deres internationale gennembrud der blandt andet har betydet at deres 2013-udgivelse ’Apsurdistan’ har fået flere end 300.000 downloads og videoen til ’Kažu’ er blevet set mere end 15 mio. gange på YouTube.

Dubioza Kolektiv er nået ud til alle afkroge af Europa. De har tidligere spillet på Loppen og er nu igen klar til til at ramme Christiania – denne gang i Den Grå Hal, hvor alle, der i bandets ånd synes, at alle er velkomne, selv er det.

https://www.facebook.com/dubioza/

http://dubioza.org/

_____

Koncerten er på Loppen, da Amager Bio bygger om. (Den er flyttet fra Den Grå Hal)

#amagerbioontour

___

Medier
Anmeldelser

Support:

Musokes Odyssé

Om koncerten

Musokes Odyssé er et spoken word/rap projekt bestående af lyrikeren Musoke og musikerne Messe og Mochia.
Projektet kombinerer kræfter fra hhv. Uganda, Ghana og Congo og præsenterer en historie om overlevelse i storbyens gader.

Facebook: https://www.facebook.com/MusokeDK/
Spoken word: https://www.youtube.com/watch?v=49geMhihT2g&list=PLs9K8jNDlyXBdKAOgTsEK5q3Tx2d-djf0

Medier