Beta

Fredag 15. september

Electric Hellride – releasefest

Support:

Prevail
Om koncerten

Electric Hellride er klar med ‘Praedam’, der er bandets anden fuldlængdeudgivelse. Der er gået fem år siden den groovy ‘Hate.Control.Manipulate’, mens københavnerbandet i 2014 med ep’en ‘Come Darkness, Come Light’ demonstrerede andre og nye tricks i ærmet. På ‘Praedam’ fuldbyrdes potentialet fra ep’en: Det er blevet vildere, mere stemningsfuldt, mere dynamisk og så er der skåret godt ind til benet, så kun det bedste står tilbage. Det svinger, rykker og brager og selvom grovet ikke længere er en hovedingrediens, så er det stadig centralt for bandets medrivende dynamik, der mærkes såvel live som på plade.

Begge dele kan testes efter til et brag af et releaseparty på Beta den 15. september 2017. Først live og derefter derhjemme, da ‘Praedam’ denne aften kan erhverves for første gang på vinyl og/eller cd. Endda til favorable priser, så der ikke er anden grund end at købe skiven med hjem og høre den højt.

Electric Hellride glæder sig til atter at give den gas på Beta og hjemmebanen i København, hvor bandet ikke har spillet siden 2016.

Medier
Anmeldelser

Support:

Prevail

Om koncerten

Prevail leverer groovy dødsmetal direkte fra den jyske muld. Det bundrutinerede band der bl.a. består af tidligere medlemmer af Svartsot er et forholdsvist ubeskrevet blad på den danske metalscene.

Bandet har brugt tid på at udvikle den aggressive lyd der danner grobund for debutalbummet der har fået den passende titel ‘War Will Reign’. Albummet er et kunststykke i benknussende guitarriffs og teknisk abilitet. “War Will Reign” er et lydinferno der ikke tager nogen fanger. Der er ingen tvivl om at Prevail er “oldschool”, men de er også et band der ikke går i vejen for et stort melodisk omkvæd inspireret at de nye og alternative metalgenrer, der har deres sejrsgang over hele verden i disse dage.
Lyrisk tager Prevail fat på mange emner og fortæller historier om de mørkere sider af det menneskelige sind, spørgsmål om krig, smerte, verdensomspændende sygdomsspredning, og generelt de mørkeste hjørner af den menneskelige mentalitet.

https://www.facebook.com/prevaildk/

 

 

Medier