Amager Bio

Onsdag 23. september

EPMD + M.O.P. (US)

Support:

LA DJ & UNG DMC
Om koncerten

Det bliver en hel unik mulighed for at opleve nogle af hiphophistoriens væsentligste øjeblikke, når 2 af de helt store amerikanske hiphopgrupper EPMD og M.O.P. besøger København, og afholder kæmpe dobbeltkoncert i Amager Bio den 1. april. Billetsalget til denne eksklusive hiphopoplevelse, starter på fredag den 10. januar kl. 10 via www.billetlugen.dk.

EPMD blev dannet i 1987 af rapperne Erick Sermon og Parrish Smith Fra Brentwood Long Island New York. De to unge rappere havde en helt klar attitude der hed, at vi er in it for the money. Erick & Parrish Making Dollars blev derfor til EPMD. Hele dollar-tilgangen og i det hele taget business-konceptet har de to taget med hele vejen på deres albums, idet samtlige albums hedder noget med business. EPMD stod som ikoner for golden-era hiphop, og formåede at lave hiphop med hårde rim over funk-samples på en stribe storsælgende albums,

Gruppen debuterede med singlen ”It’s My Thing”, der var forløber for albumklassikeren ”Strictly Business” fra 1988. Dette album gik guld i USA med over 500.000 solgte eksemplarer, ikke mindst takket være titelnummeret og det Cameo-samplende crossover-hit ”You Gots To Chill”. Senere fulgte de i dag så legendariske albums ”Unfinished Business” fra 1989, ”Business As Usual” fra 1990 og ”Business Never Personal” fra 1992, hvorefter gruppen gik I opløsning.

I 1997 fandt gruppen sammen igen, og udgav de 2 albums ”Back In Business” og ”Out Of Business frem” mod 1999. Herefter gik en længere periode med solo udgivelser, hvorefter gruppen igen stod sammen i 2006 og i 2008 udgav det indtil videre sidste album ”We Mean Business”. EPMD er stadig sammen, og der arbejdes på et nyt 8. album, der bærer titlen ”Big Business”. Udover levering af utallige hits og klassikere fra gruppen, kan vi måske forvente nye numre fra gruppen, når de står på scenen i Amager Bio.

M.O.P. er en forkortelse af Mash Out Posse og består af de to rappere Billy Danze og Lil’ Fame, der begge er kendt for deres hårde levering. De voksede op i et af de hårdere kvarterer i Brooklyn New York, og M.O.P. var oprindeligt navnet på den bande de var medlem af.

M.O.P. debuterede med singlen “How About Some Hardcore?”, som var en del af soundtracket til filmen House Party 3, og høstede massiv anerkendelse i den Amerikanske hiphopundergrund. Det var dog først omkring 2000, at M.O.P. virkelig slog igennem med de 2 kæmpe hits ”Ante Up” og ”Cold As Ice” fra albummet Warriorz. Dog havde deres album fra 1998 ”First Family 4 Life” den tvivlsomme ære af at være det mest stjålne album i butikkerne. Siden har de været signet på både Jay-Z’ Roc-A-Fella Records og 50 Cents G-Unit og udgav i 2011 et album i samarbejde med tyske Snowgoons, der også omfatter den danske producer Sicknature. Seneste udgivelse fra gruppen er EP’en Street Certified som er produceret af ingen ringere end DJ Premier og med gæsteoptræden fra bl.a. Mobb Deep og Busta Rhymes.

M.O.P. har ved flere lejligheder været forbi Danmark og har hver gang leveret varen, så med M.O.P. og EPMD, kan den 1.april i Amager Bio kun gå hen og blive en hel legendarisk aften.

Medier
Lyt til EPMD + M.O.P.
Da Joint
3:28

Support:

LA DJ & UNG DMC

Om koncerten

Support kommer fra Odenses egne LA DJ & UNG DMC fra musikkollektivet Crackhouse. Deres stil er old school hiphop, hvad man hører i både deres originale tracks og deres mixtapes. Gruppen har blandt andet varmet op for Binær, Tue Track, Marvelous Mosell, Humleridderne & MC Einar. Publikum kan se frem til kompromisløs old school-lyd og et show fyldt med masser af energi fra slut 80’erne og start 90’erne med inspiration fra rapkulturens forfædre, såsom Kool Herc, Grandmaster Flash, Run DMC, LL Cool J, m.fl.

Medier