Amager Bio

Lørdag 16. november

Giggs (UK)

Om koncerten

Amager Bio og Live Nation præsenterer:

Giggs, en af tidens største rappere i UK, er klar til at vælte Amager Bio.

’Lock Doh’, ’Whippin Excursion’ og ’Linguo’ er bare nogle få af de gigantiske bangers som Giggs har udgivet siden han tog sin popularitet til et nyt niveau i 2016. De tunge, men legesyge toner fra Giggs er uhyggeligt vanedannede og umulige ikke at overgive sig til. Det er ikke for sjov at han bliver omtalt som The Originator, The Godfather og The Landlord i det britiske hip-hop-miljø.

Med sit genkendelige flow har Giggs udgivet flere succesfulde albumms, bl.a. ’Landlord’ (2016) og ’Wamp 2 Dem’ (2017) som gik direkte ind som #2 på albumlisterne i UK. Dermed cementerede han endnu en gang hans status som en af de mest indflydelsesrige og betydningsfulde rappere, der nogensinde er dukket op i London. Den britiske hitmager har været en af de største spillere på den britiske rapscene i et årti og har bibeholdt sin intensitet og autenticitet hele vejen. Tidligere i år udgav han albummet ’BIG BAD…’ som var spækket med vilde bars, tunge beats og sprøde features fra artister som French Montana, Jadakiss og Lil’ Yachty. Med tidligere collaborations med artister som Stormzy, 2 Chainz, Young Thug og ikke mindst Drake må man sige at Giggs har et CV der er svært at matche for størstedelen af de andre rappere på UK-scenen.

Sidst Giggs besøgte Danmark var i DR Koncerthuset, Studie 2, hvor han leverede en intens hip-hop fest. Hans autentiske persona og fejlfri levering betød at hele salen blev revet med og havde en fest. Til november er han klar til at gentage successen når han kommer til Amager Bio.

https://www.facebook.com/Giggs-275761059818/

Medier
Lyt til Giggs
Lock Doh (feat. Donae'o)
3:09