Beta

Torsdag 25. april

Gretchen Peters (US)

Om koncerten

Countrymusikeren Gretchen Peters har en lang karriere som solist, men hun er i særdeleshed kendt som sangskriver for andre musikere, som har ført til, at hun i 2014 blev valgt ind i Nashville Songwriters Hall of Fame. Peters står bag nogle af de største country-hits som ‘The Chill of an Early Fall’ (George Strait), ‘On a Bus to St Cloud’ (Trisha Yearwood), ‘Let that Pony Run’ (Pam Tillis) ligesom de Grammy-nominerede og CMA vindende ‘Independence Day’ (Martina Mcbride). Hun har også skrevet sange til blandt andre Etta James, Patty Loveless, Shania Twain, Brian Adams og Neil Diamond.

Hendes eget album fra 2015, ‘Blackbirds’, bød på gæsteoptræden af Jaxon Isbell, Suzy Bogguss og Jimmy LaFave og medvirkede til at give hende ny luft som solist. Det betød bl.a., at hun modtog en pris af UK Americana for at stå bag årets bedste internationale album. Det seneste album, ‘Dancing with the Beast’ (2018), er et slags temaalbum, hvor de kvindelige hovedrolleindehavere tolker deres oplevelser i forhold til deres rolle i dagens amerikanske samfund i form af skarpe, ofte traumatiske fortællinger.

Gretchens stemme er tøvende, søgende og har et let rustent udtryk, som perfekt kompletterer den sparsomme instrumentering.

Til april er det blevet tid til den første skandinaviske turné der også rammer København.

Medier
Lyt til Gretchen Peters
Blackbirds
4:33