Beta

Fredag 12. oktober

H.E.R.O.

Support:

Juno Bell
Om koncerten

‘H.E.R.O. er et ambitiøst og moderne rockband, der rammer direkte ind i kernen af den melodiske rockgenre. I 2018 har de udgivet singlen ‘Higher’, som forløber til et nyt album, og når dét udkommer tager de på en turné der rammer BETA.

”Vi ville gerne kombinere de store guitarriffs, som man genkender fra vores andre sange, med store intense følelser i teksten. ‘Higher’ indkapsler rent lyrisk et tilbageblik til fortiden og de spor den har sat, men også et håbefuldt blik mod fremtiden,” siger sanger Christoffer Stjerne.

Rocktrioens lyd har for længst bredt sig ud over den danske rockscenes grænser, og H.E.R.O. nyder stor interesse internationalt. Deres selvbetitlede EP fra 2016 runder snart en million streams og antallet af dedikerede rocklyttere i ind- og udland er støt stigende.

Bandet består af Christoffer Stjerne (vokal), Søren Itenov (guitar) og Anders Kirkegaard (trommer).

https://www.facebook.com/heromusicdk/

Medier

Support:

Juno Bell

Om koncerten

At ville fortælle en historie, med et enkelt udtryk, er den primære ambition for Juno Bell. Bandets musik tager afsæt i livet i storbyen, med fortællinger om dødsangst, om forældres forliste forhold og den kærlighed, man selv har følt. Det drejer sig om energi: om at komme af med energi og om at få ny energi af hinanden og af publikum. Og at mødes i en historie, der muligvis leger med sandheden, men som aldrig lyver. Den fine fornemmelse for ord og melodi er intakt, og uden tøven, rammes den ønskede stemning træfsikkert.

Medier