Amager Bio

Lørdag 14. december

Heilung (INTL)

Om koncerten

Heilung slå bro gennem tiderne og inviterer indenfor til en helhedsoplevelse båret af en tilgang de selv kalder ”amplified history”. Her bliver linjerne mellem en protogermansk fortid og moderne nutid, mellem musisk performance og hedenske ritualer udvisket. Navnet ”Heilung” betyder ”helbredelse” eller ”heling”, hvilket er kernen i orkestrets sound. Lytteren skal nemlig efter endt, og til tider turbulent, musikalsk rejse være fredfyldt og i en tilstand af sindsro.

Orkestret blev dannet i 2014 og består af folk fra forskellige lande. De har vundet stor lydhørhed gennem de seneste år, og fejrer triumfer i ud- og indland – bl.a. i DR Koncerthuset, Roskilde Festival og Copenhell. Når Heilung rammer Amager Bio tæt på vintersolhverv bliver det med ny musik fra 2019-udgivelsen ’FUTHA’ samt stykker fra debuten ’OFNIR’.

https://www.facebook.com/amplifiedhistory/

Medier