Amager Bio

Fredag 17. maj

Ida Nielsen

Om koncerten

Ida Nielsen slog igennem som Princes bassist, men har også en solid solokarriere kørende. Musikken beskrives bedst som et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier, spillet med både attitude og sjæl.

Live leverer Ida et hårdtslående, høj-energi funkshow – pakket med gode vibes og stramme grooves – og selvfølgelig masser af bas!

Ida Nielsen vendte hjem til Danmark i sommeren 2016 og selvom sorgen og chokket over læremesteren og vennen Princes tragiske bortgang ikke helt havde fortaget sig, færdiggjorde hun sit tredje soloalbum ’Turnitup’, samlede et fantastisk band og drog på landevejen. Hun spillede koncerter her i landet og udlandet med stop i bl.a. Tyskland, Holland, England og så langt væk som Zanzibar.

I 2017 slog hun sit navn fast på live-scenen med både en forårs- og efterturné der var rigtig godt besøgte, plus turnéer i både USA og Kina. Hun medvirkede desuden i Bergen Festspillene i maj 2017 hvor hun sammen med London Sinfonica spillede musik der var komponeret specielt til hende.

Medier
Anmeldelser