Om koncerten
Koncerten arrangeres af Live Nation
Isaiah Rashad kommer til Amager Bio 25. marts 2023 med sin LIL SUNNY’S AWESOME EUROPEAN VACATION TOUR
Isaiah Rashad ser sig ikke tilbage. Han stopper aldrig med at bevæge sig fremad. Det er derfor internettet har forsøgt så ihærdigt at følge med siden den Tennessee-fødte, Los Angeles-baserede, rapper dukkede op i 2012. Med den ene seismiske optræden efter den anden, udgav han officielt sin første udgivelse ’Cilvia Demo’ i 2014. Dette ledte til at XXL udnævnte ham som en del af deres prestigefyldte “Freshman Class”, og projektet fik en sjælden score på 8,2 i en anmeldelse fra Pitchfork.
To år senere landede hans fuld-længde debutalbum, ’The Sun’s Tirade’ fra 2016, og ramte Top-20 på Billboards Top 200-liste.
Med udsolgte shows over hele USA, og mere end 500 millioner streams, kæmpede Isaiah Rashad med sine dæmoner udenfor rampelyset.
Da han dykkede ned i musikken igen, havde hans liv ændret sig. Han havde ændret sin kreative proces og begyndte at arbejde sammen med nogle nye producere, såsom Kenny Beats. Efter fem års stilhed på den kreative front, udkom Isaiah Rashad med sit andet fuld-længde album ’The House Is Burning’ i 2021.
’The House Is Burning’ blev, ligesom hans forrige album fra 2016, også udgivet på Top Dawg Entertainment, der har været hjemsted for nogle af de største rappere på den amerikanske vestkyst, såsom Kendrick Lamar og Schoolboy Q. Det kan godt være at huset står i flammer, men Isaiah Rashad løber stadig fremad i fuld fart og tager på tour igen.
Her vil han besøge Amager Bio, København.