Amager Bio

Fredag 17. februar

Jacob Whitesides (US)

Om koncerten

Det var en stor succes da den unge singer/songwriter Jacob Whitesides sidste år gæstede Danmark med koncerter i Pumpehuset og et udsolgt Lille Vega. Så når han til vinter vender tilbage, bliver det i det større Amager Bio.

Whitesides havde på dét tidspunkt udgivet en EP ’A Piece Of Me’, og 9. september i år bliver hans første fuldlængde ’Why?’ tilgængelig.  Det er nu ikke gennem de gængse kanaler, at han er blevet berømt. Siden hans lillesøster optog en video af ham, har han i særlig grad været dygtig til at bruge de sociale medier til at gøre sig bemærket:   390.000 abonnenter på Youtube; 2,1 mio. Twitterfølgere; 1,5 mio. følgere på Instagram; og 1,65 mio. facebookfans, vidner om et talent ud over de sædvanlige – både hvad angår musikken og internettets muligheder.

Jacob Whitesides er fra Tennessee, USA, hvor han med John Mayer og Jack Johnson i ørerne blev sporet ind på musikken. Som 13-årig tog han til en lokal bluegrass-festival med sin musikerfar. Det blev en så skelsættende begivenhed for ham, at han hurtigt herefter fik lært sig selv at spille guitar. Han fik lov til at spille med i sin fars coverband, og begyndte også at skrive sange.

Resten er historie. Og en imponerende én af slagsen! Der er derfor noget at glæde sig til, når den knapt 19-åriges album udkommer fredag 9. september, og når han giver koncert 17. februar i Amager Bio

www.jacobwhitesides.com

https://www.facebook.com/JacobWhitesidesOnline

@jacobwhitesides(Twitter)
@jacobwhitesides(Instagram)

Medier
Anmeldelser