Beta

Fredag 29. januar

JEPPESEN & De Utrolige

Om koncerten

Jørn ’Ørn’ Jeppesen, der sidste år debuterede med ’Odense Banegård’, er atter klar med et nyt album ’En Helt Almindelig Dag’, som består af 12 stærke popsange skrevet ud fra en voksen mands perspektiv.

’Jeg begyndte straks at skrive nye sange, da jeg var færdig med debutalbummet. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at finde ind til kernen i min sangskrivning og begyndte især at prioritere teksterne og historierne. I den forstand er det en fordel, at jeg ikke er helt ung mere. Jeg har masser af gode historier fra mit liv, som jeg tror, mange mennesker vil kunne spejle sig i.’

Det nye album er indspillet med JEPPESENs liveband ’De Utrolige’, som består af to af spillekammeraterne fra Kjukken-tiden – Jesper Haugaard på bas og Jens Langhorn på trommer. Derudover medvirker Mikkel Grue på guitar og Lars Andreasen på keyboards. Dette orkester fik meget flotte anmeldelser på sidste års turné og har nu været med at give det nye album et langt mere organisk og levende udtryk.

’Vi glæder os alle fem helt vildt til at komme ud og præsentere de nye sange kombineret med udvalgte numre fra sidste års solodebut plus andre små overraskelser.’

Jeppesen har i mange år været en del af musikbranchen på højeste niveau som musiker, manager og rådgiver for nogle af branchens største navne. Mest kendt er han for sine næsten 20 år som manager for Kim Larsen, ligesom han også i en årrække var menig musiker i Kjukken. Nu debuterer JEPPESEN som solist.

Det nye album udkommer 9. oktober. Hør singlen “Tag Med (feat. Johan Olsen)“: https://jeppesen.lnk.to/tagmed

https://www.facebook.com/joernjeppesen/

Medier
Lyt til JEPPESEN & De Utrolige
Sommeren varede evigt
3:22