Amager Bio

Tirsdag 12. marts

Jess Glynne (UK)

Om koncerten

Med over 2,5 mia. streams på Spotify og en plads 148 uger i træk på den engelske albumchart, har Jess Glynne slået sig fast som en af tidens helt store popsangere. Med et nyt album i ryggen vender hun tilbage til København og Amager Bio

Siden den 28-årige Jess Glynne slog igennem for fem år siden, har hun vundet en Grammy og har været nomineret til et væld af prestigefyldte priser. Det var samarbejdet med Route94 og Clean Bandit der bragte hendes vokal frem i rampelyset, men succesen kom for alvor i hus med debuten fra 2015: ’I Cry When I Laugh’.

Tre år skulle der gå, men 12. oktober i år udgiver hun den længe ventede opfølger ’Always In Between’. Det er med førstesinglen fra dén hun har skrevet pophistorie: ‘I’ll Be There’ debuterede nemlig som nummer 1, og det gør hende til den eneste britiske sangerinde med syv 1. pladser på den engelske chart. 2. singlen fra det kommende album – ’All I Am’ – udkom for nyligt og er en livsbekæftende ørehænger der sammen med ’I’ll Be There’ lover godt for alsidigheden af og niveauet på det kommende album.

Tilbage i 2016 gæstede Jess Glynne Danmark på dels på Smukfest, men hendes første optræden i landet var i Amager Bio. Så når hun vender tilbage til marts 2019 med sit nye materiale, er vi særligt stolte af at kunne byde alle hendes danske fans indenfor.

Billetter sælges fra 21. september kl. 9

https://www.facebook.com/JessGlynne/

Medier
Anmeldelser