Amager Bio

Torsdag 3. september

Jonny Hefty + Jøden

Support:

Mikkel Senior & El Peligro
Dingo&Fresco
Om koncerten

Kære gæst til Hefty & Jøden d. 7. maj 2020 kl. 20

 

På grund af Covid-19 er koncerten flyttet til torsdag d. 3. september 2020 kl. 20.

Ønsker du dine billetter refunderet bedes du kontakte Ticketmaster Servicecenter på e-mail: servicecenter@ticketmaster.dk senest den 29..05.20 Du bedes i din e-mail, oplyse ordrenummeret samt de sidste 4 cifre i kortnummeret brugt til betaling.

Billetprisen vil blive tilbageført til din konto inden for 2 måneder.

Gebyrer, tillæg samt eventuelle forsendelsesomkostninger refunderes ikke.

På grund af antallet af aflysninger og flytninger forårsaget af Corona-virus/Covid-19, tager vores håndtering af refunderinger længere tid end normalt. Vi beklager dette.

 

Med venlig hilsen Amager Bio.

___

 

For 20 år siden sendte Jonny Hefty sin debut ‘Hængerøv & Håndtegn’ på gaden, hvilket samtidigt var startskuddet for samarbejdet med Jøden. De to abekonger har rullet siden da.

På EP’en fandt man flere evergreens bl.a. Aalborg-klassikeren ‘Muggen Røv’ og duetten med Jøden ‘Tryllebønnen’, der stadigvæk får publikum til at holde tændte lightere i vejret.

Sammen begyndte Jonny Hefty & Jøden nu at toure landet tyndt: spillesteder, mindre festivaler, havefester og hiphop jams – you name it, de var der!

Det sjove samarbejde fortsatte i P3’s børneradio med den satiriske føljeton ‘Rockstarz’, som blev udgivet på CD i 2002, og i 2007 sendte Jøden albummet ‘Monkeyjuice’ på gaden, hvor Jonny Hefty gæstede nummeret ‘Rul Den Op’ – og ja, publikum havde stadigvæk lighterne med til koncerterne.

Så kom rygeloven. Jøden blev TV-vært og Hefty blev undergrundsborgmester i Dobbelt A. Men samarbejdet fortsatte og denne gang var målet et fælles album. I 2013 landede ‘Den Fede’ så, ledsaget af banger efter banger: ‘Gamle Dreng’, ‘Kom Igen’, ‘Tung Som En Sten’.

Nationalbandet TV-2 tog Jonny Hefty og Jøden med på flere tours. Morgen-tv og radioerne inviterede hele tiden gutterne forbi. Spillestederne fandt den store røgmaskine, de hvide håndklæder og hele molevitten frem og de to gamle drenge drønede Nordjylland rundt på en tandem puch maxi i tv-serien ‘Velkommen i klubben’.

Nu er drengene så atter gået i studiet. Der er gang i nye projekter, sammen og hver for sig. 20 år gutter, godt gået. Det havde heddet porcelænsbryllup, hvis I havde været forbi kommunen. Det skal fejres med alle dem, der trofast har lyttet, festet, skålet og skrålet med på sangene gennem tiderne – med numre fra hele bagkataloget!

https://www.facebook.com/gamledreng/

Medier

Support:

Mikkel Senior & El Peligro

Om koncerten
Medier

Support:

Dingo&Fresco

Om koncerten
Dingo&Fresco er kongerne af Københavns Bodegaer, og eftersom det er deres naturlige habitat at begive sig i de brune beværtninger, har det også haft sin stærke indflydelse på deres musiske univers. 
 
Den bedste beskrivelse af musikken må være “Hvis John Mogensen var på floor”. Der er bas, bajere, fart på, men ik for hurtigt! 
 
Dingo&Fresco hjælper altid deres publikum i gang med en safetyvideo, så man er klædt på til den stormflod af vodka man kan forvente fra deres supersoakers! Medbring dykkerbriller og ta din (guld)dame i hånden og så ses vi foran scenen til en uforglemmelig oplevelse!  
Medier