Amager Bio

Onsdag 12. april

Kim Larsen Jam

Support:

The Rystposen
Om koncerten
I en tid hvor det vrimler med bands der kopierer Kim Larsen med Gasolin, Bellami eller Kjukken, skulle man ikke tro, at der var plads til flere af slagsen, MEN – én mand fra København ændrer med et trylleslag alle fordomme om ”kopisangere”.
 
Der er andre som i tidens løb er blevet udråbt som ultimative Larsen-kloner, men Peter Philipsen løfter niveauet, fra første strofe, til uanede højder. Om det er den flabede crisp, den intime hvisken, eller de primale brøl, er der ikke noget at tage fejl af. Originalen og kopien har tydeligvis genetisk og anatomisk identiske stemmebånd.
 
Som performer er Peter Philipsen en superenergisk ildflue der, med højt humør, altid får skabt en overvældende publikumssucces, når han spiller som solist og koncerter med sit professinelle orkester ”Kim Larsen Jam”.
 
Ni gange har orkesteret fyldt Amager bio i København til bristepunktet, med et gigantisk show, der med lys og lyd fortæller historien om en kulturel folkearv – soundtracket til mange menneskers barndom, ungdom og voksenliv.
Medier

Support:

The Rystposen

Om koncerten

The Rystposen består af fem rutinerede musikere med hver deres baggrund. Alle kender hinanden fra andre sammenhænge, der blandt andet omfatter: AmarKix, Tunitis, Rubberband, Party animals, Dr. Styrt og stifterne, Shake it loose,  The Midnight blues, Aretha Franklin Jam, Sanne Jam og mange flere…
Navnet siger næsten det hele!

The Rystposen spiller alle de gode sange fra tiden der gik og op til nogle af de sange der er populære lige nu.

The Rystposen spiller med begejstring, livsglæde og glimt i øjet til hver fest og til en hver lejlighed, f.eks. Bryllup, jubilæum, konfirmationer, firmafester, skoleballer, udendørs arrangementer af større eller mindre slags, Beach party’s og halballer. Oplev ægte musikglæde og dans og syng med på alt det du kan li’

Bandet består af:
Lars Gertsen – keyboards, saxofon og vokal
Claus Nielsen – trommer og vokal
Bjarne Holm – vokal og guitar
Peter Hansen – bas og vokal
Bo Langhoff – guitar og vokal

http://www.therystposen.dk/

Medier