Amager Bio

Fredag 17. marts

Lee Ritenour & Dave Grusin (US)

Om koncerten

Jazzlegenden Lee Ritenour er kendt af alle musikelskere, og nu får københavnerne glæde af ham igen, når han vender tilbage til Amager Bio 17. marts med Dave Grusin. Sidst den konstellation var forbi, var i 2011.

Ritenour er en ægte musiknarkoman. På over 35 år har han indspillet omkring 42 plader i eget navn samt sideløbende været sessionsguitarist i omegnen af 3000 gange for navne så forskellige som Dizzy Gillespie, Sonny Rollins, B.B. King, Pink Floyd og Simon & Garfunkel.

Han har flere gange spillet sammen med Dave Grusin – bl.a. med Grammy Award’en for 1986-udgivelsen ’Harlequin’; og tilbage i halvfjerdserne, hvor han gennem fem år optrådte på den berømte Paked Potato med et band bestående af netop Dave Grusin samt Patrice Rushen, Harvey Mason og Ernie Watts.

Han er inspireret af store navne som Wes Montgomery, John McLaughlin og Joe Pass – den sidste blev han faktisk undervist af – men har taget musikken et skridt videre. Han blev en af pionererne inden for jazzfunken, men har også spillet alt fra rock til blues og altså også jazz.

Hans første udgivelse var i 1976 med det legendariske album ‘First Course’ og som perler på en snor ligger udgivelserne hele vejen op til seneste fra 2015, der hedder ‘A Twist of Rit’.

Lee Ritenour: Guitar
Dave Grusin: Piano, Keyboards
Tom Kennedy: Bas
Chris Coleman: Trommer

http://leeritenour.com/

http://www.grusin.net/

Medier
Lyt til Lee Ritenour & Dave Grusin
San Ysidro
4:59
Anmeldelser