Amager Bio

Torsdag 29. marts

Leon Russell + Bill Champlin & Joseph Williams (US) + Bill Champlin (ex-Chicago) & Joseph Williams (Toto)

Om koncerten

69-årige Leon Russell er en levende legende. I sin over 50 år lange karriere har han – primært bag pianotangenterne – spillet sammen med alle fra Jerry Lee Lewis over The Byrds til The Band og The Rolling Stones.

Hans sange er blevet fortolket utallige gange af blandt andre The Carpenters, der har levet højt på Russell-kompositioner som ”Superstar” og ”This Masquerade”.

Russells største kommercielle succes kom i 1970, da han var kapelmester for Joe Cocker på dennes gennembruds-tour ”Mad Dogs & Englishmen”, der også affødte et storsælgende livealbum. Og senest lagde Elton John i 2010 op til et samarbejde med sin efterhånden glemte kollega og idol, hvilket affødte det kritikerroste duetalbum ”The Union”.

I juli gæstede Russell Amager Bio midt under regnoversvømmelsen, og allerede nu vender han altså tilbage.

Denne gang bliver det dog med en speciel duo som opvarmning, nemlig Bill Champlin & Joseph Williams med band. Champlin har tidligere spillet med i Chicago, og Williams er forsanger i Toto. Med sig har de to et specialudvalgt band bestående af:

Guitar: Peter Friestedt
Trommer: Herman Matthews
Bas: Per Mathisen
Keyboard og sang: Stefan Gunnarsson
Sang: Tamara Champlin

Medier