Amager Bio

Tirsdag 24. november

LitteraTour: Hella Joof, Sara Blædel, Phillip Faber og Anne-Grethe Bjarup Riis

Om koncerten

Arrangementet bliver til noget. De nye coronarestriktioner med en begrænsning af forsamlinger til 10 personer gælder nemlig ikke for kulturarrangementer. Her må man stadig være på til 500 siddende tilskuere.

Du skal blot huske at medbringe et visir eller et mundbind, som du skal have på, når du bevæger dig rundt i bygningen.

Vores samlede coronaregler kan du læse her: https://amagerbio.dk/coronavirus-og-amager-bio-beta/

___

 

Politikens Forlag præsenterer:

LitteraTour

Oplev Hella Joof, Sara Blædel, Phillip Faber og Anne-Grethe Bjarup Riis

Tilbring en aften i selskab med nogle af Danmarks største kulturpersoner. Med afsæt i deres seneste bøger får du indblik i personlige beretninger om sorg, glæde og livets overraskelser.Phillip Faber sætter ord og musik til sin aktuelle bog Den danske sang.
Oplev på denne spændende aften:

Hella Joof
Hella Joof (f. 1962), uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater 1990, er desuden instruktør og forfatter. Har instrueret blandt andet En kort en lang, Oh Happy Day og All Inclusive. Har skrevet blandt andet børnebøgerne om Snitten & Kis (Snitten & Kis – Frygt og bæven og en mand på strømpesokker (2014) vinder af BMF’s børnebogspris) Hellas ABC (2015) samt bestsellerne Papmaché-reglen (2016) og Dage med mildhed, modgang og mirakler (2018). Bogaktuel: Tvilling Yndling Grævling – en selv(hjælps)biografi.

Sara Blædel
Sara Blædel er journalist og debuterede i 2004 med den første bog om kriminalassistent Louise Rick. Pigen under træet er den tiende bog i serien, og undervejs er Sara Blædel fire gange kåret af læserne som danskernes yndlingsforfatter. I 2014 modtog Sara Blædel boghandlernes fornemme pris, De Gyldne Laurbær, for romanen Kvinden de meldte savnet. Hendes bøger er solgt i mere end to en halv million eksemplarer og er under udgivelse i 38 lande. Bogaktuel: Den tavse enke.

Phillip Faber
Phillip Faber (f. 1984) er uddannet komponist og dirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Chefdirigent for DR PigeKoret og jævnligt gæstedirigent for DR VokalEnsemblet, DR KoncertKoret og DR Symfoniorkester, modtog i 2017 DR’s Sprogpris. Phillip er desuden en brændende musikformidler og er i 2020 blandt andet aktuel med Den klassiske musikquiz på DR2 samt de populære programmer Morgensang og Fællessang hver for sig på DR1. Bogaktuel: Den danske sang.

Anne-Grethe Bjarup Riis
Anne-Grethe Bjarup Riis (f. 1965) er uddannet på Statens Teaterskole. Hun har spillet et utal af roller på både teater, film og tv – bl.a. Idioterne, Drømmen, Veninder, Blå mænd, Emmas Dilemma, Anna Pihl og Nynne. Desuden er hun debattør, foredragsholder og billedkunstner med separatudstillinger og ophængninger på Charlottenborg. I 2012 instruerede hun sin prisvindende debutfilm, Hvidsten Gruppen, som blev set af 765.000 biografgængere. Hun har tidligere udgivet Send Mere Sex (2009) sammen med Trine Appel, Send flere børn (2011) og Send mere kærlighed (2014). Bogaktuel: I Guds rige.
Der vil på denne aften være mulighed for køb af signerede bøger.

 

Medier