Amager Bio

Onsdag 25. november

Lyden Af Jul 2020

Om koncerten

 

Arrangementet bliver til noget. De nye coronarestriktioner med en begrænsning af forsamlinger til 10 personer gælder nemlig ikke for kulturarrangementer. Her må man stadig være på til 500 siddende tilskuere.

Du skal blot huske at medbringe et visir eller et mundbind, som du skal have på, når du bevæger dig rundt i bygningen.

Vores samlede coronaregler kan du læse her: https://amagerbio.dk/coronavirus-og-amager-bio-beta/

___

Jan Glæsel & Rumors Corner Præsenterer: ‘Lyden Af Jul 2020’ Aftenens Værter: Annette Heick & Mikkel Schrøder Gæstesolister: Maria Lucia Heiberg Rosenberg Julie Berthelsen Jørgen Thorup Rumors Corner Solister: Bobo Moreno Gry Trampedach Anne Murillo Marcel Gbekle + 8 mands band under ledelse af Jan Glæsel.

Siden 2015 har Jan Glæsel & Rumors Corner spillet månedlige eksklusive temakoncerter med stort orkester for et mindre publikum. Rumors Corner har haft kæmpe succes med disse temakoncerter, da det er publikum, musikken og vellyden, der er i højsædet. I de forløbne år har deres årlige julekoncert været et stort tilløbsstykke. Årsagen til dette er, at der ikke udelukkende bliver spillet den julemusik, som alle andre kaster sig over. Til dette års julekoncert, vil du kunne høre julemusik fra bl.a.: Elton John, Richard Page, Donny Hattaway, Slade, Babyface, Chris Botti, Katharine McPhee, Eagles og mange, mange flere. Men selvfølgelig får publikum også klassikere fra: Michael Bublé, Natalie Cole, Shu-bi-dua, John Lennon og Mariah Carey, Jackson 5 og mange, mange flere. Aftenens værter er Annette Heick og Mikkel Schrøder, som vil guide publikum gennem denne forrygende aften og vil præsentere dette overflødighedshorn af solister og musik. Koncerten bliver optaget til TV2 Charlie og vil blive sendt op mod jul. Alt i alt en helt anderledes julekoncert i Amager Bios trygge rammer, hvor der kun vil være plads til 250 siddende publikummer, så det er først til mølle. Glædelig Jul.

Medier