Beta

Fredag 14. maj

Mellemblond

Support:

He is tall.
Om koncerten

Koncerten er udskudt fra 23. januar til 14. maj 2021. Købte billetter gælder stadig eller kan refunderes frem til 28. januar

___

To år efter det succesfulde album ’Guldlokzonen’ er Mellemblond vendt tilbage med den akustiske plade ’Solregn.’ Pladen viser en ny side af Mellemblond med et akustisk univers hvor Kristoffer Munck Mortensens roste tekster træder endnu klarere frem. Pladen er blevet til i en tid med lockdown og eftertænksomhed, og til trods for coronaen, kan musikken opleves live i BETA.

Albummet indeholder både nyskrevne sange og akustiske versioner af sange fra tidligere plader. Det er blevet til i samarbejde med jazzmusikeren Nils Bo Davidsen, der med undtagelse af et par sange, spiller kontrabas og cello på pladen. Om hele processen med at skrive, arrangere og fortolke på ny, siger KMM:
“Det var spændende og sjovt at fortolke sine egne sange på ny og give folk mulighed for at høre dem med friske ører også. F.eks. er sangen Mørkt stof gået fra at være et bragende rocknummer til at blive en stille bluesballade. Og P6-hittet Vinterskæbner fra Guldlokzonen er blevet til en folkagtig fingerspilssang.“

Sangen ’Vildrede’ er en duet med Kira Skov, som ikke havde betænkeligheder med at samarbejde med KMM: “Kristoffer er en af vore store danske rockpoeter, og når han synger, lytter man virkelig efter,” fortæller hun.

Det er et udsagn, som mange danske musikredaktioner har nikket genkendende til ved tidligere Mellemblond-udgivelser. Eksemplarisk formuleret af Weekendavisens anmelder Klaus Lynggaard, der ved udgivelsen af Guldlokzonen beskrev KMM som ”… en rockkunstner med noget på hjerte og et sprog at have det i”.

Gennem tiden er det også blevet til 5 Steppeulvsnomineringer og især pladen Lysvågen har markeret sig som en nyklassiker indenfor dansksproget musik og sangskrivning. Sangen Et øje har siden udgivelsen i 2013 været i fast rotation på DR og nu kommer den så i en akustisk udgave.

Solregn er det perfekte soundtrack, til en usikker tid der kalder på refleksion, håb og hensyntagen til hinanden.

https://www.facebook.com/Mellemblond

Medier
Lyt til Mellemblond
Vildrede (feat. Kira Skov)
3:05

Support:

He is tall.

Om koncerten

he is tall har gjort et imponerende første indtryk i det danske vækstlag og sammenlignes med den amerikanske musiker, Jeff Buckley. Han har ligeledes ageret support act for navne som Tyler Childers, Leoniden og Brandy Clark. Trods sit simple musikalske set-up, henter he is tall. inspiration fra både indie pop og hiphop og smelter det sammen til sin egen ærlige og originale lyd.

I 2019 udgav he is tall. singlerne “little brother.” og “dad.”, som har fået opmærksomhed i både ind- og udland. B.la. radioafspilninger i USA og Holland, og featuring på den amerikanske
spotify-playliste ”Discover: Indie Rising”. Herhjemme er begge sange ligeledes endt på Bands of Tomorrows nordiske hits-playliste og delt af bloggen Good Because Danish. Ved udgivelsen af “dad.” kom he is tall. i artist spotlight på den amerikanske blog Indie Rock Café.

Kort inde i 2020 underskrev he is tall. en pladekontrakt med Møs Møs (Mellemblond, Danni Toma mm.). Han arbejder benhårdt på ny musik i sit studie på Islands Brygge.

https://www.facebook.com/heistall

http://soundcloud.com/heistall

 

Medier
Lyt til He is tall.
Little Brother.
3:37
Anmeldelser