Amager Bio

Fredag 27. august

METAL AID 2 – part II

Om koncerten

Efter successen med første udgave af Metal Aid, kan Nordic Noise nu præsentere Metal Aid 2 – denne gang med stående publikum!

Nordic Noise kan nu annoncere METAL AID 2 – der er to dage med 8 koncerter i Amager Bio hhv. d. 13. og 27. august.

Denne gang er det DENIAL OF GOD, IRON FIRE, FOREVER STILL, HORNED ALMIGHTY, SHADOWSPAWN, ÆTTIR, TROLD etc. der er på programmet.

Alle danske bands, og inden for så forskellige metal subgenrer som black metal, power metal, doom metal, folk metal, death metal, alternativ metal, m.m.

Første udgave af Metal Aid løb af stablen 16. og 17. juni 2021, som en 2-dages minifestival i Amager Bio med 8 bands, som en slags nødhjælpspakke til både bands og publikum inden for metalscenen, nu hvor størstedelen af sommerens festivaler var aflyst, heriblandt Copenhell. Derfor blev første Metal Aid arrangement hurtigt stablet på benene, så koncert-tørsten inden for metalscenen kunne slukkes bare lidt.

En af landets legendariske rock-skribenter – Steffen Jungersen – skrev bl.a.:
“en dejlig aften i Danmarks bedste spillested, hvor aftenens bands leverede den ultimative kur efter en alt for lang koncerttørke for din udsendtes vedkommende”

De optrædende talte bl.a. ARTILLERY, SVARTSOT, WITHERING SURFACE, SLÆGT m.fl., og de to næsten udsolgte aftener bød på en massiv forløsning hos både bands, publikum og arrangører, der fik mulighed for at være sammen om den hårdtslående livemusik, der har været så hårdt savnet – selvom der stadig var diverse restriktioner. Til Metal Aid skulle publikum stadig sidde ned, men kravet om mundbind var dog sløjfet.

METAL AID 2 bliver to aftener hvor publikum endelig kan stå op, og slipper for at blive tvunget til at sidde ned, som det har været hidtil! Der er stadig begrænsninger på publikumskapaciteten, men alene det at vi nu gradvis vender tilbage til koncertoplevelser som før corona, er noget både bands og arrangører ser frem til. Og ikke mindst publikum!

Programmet til METAL AID 2 er følgende:

Fredag d. 13. august 2021
DENIAL OF GOD
HORNED ALMIGHTY
ÆTTIR
+ TBA

Fredag d. 27. August 2021
IRON FIRE
FOREVER STILL
SHADOWSPAWN
TROLD

Entre:

1-dags billet: 199 kr.(+ gebyr)
2-dages/partout billet: 299 kr:(+ gebyr)

Alle der har købt og køber billet til Nordic Noise 2022 (A Decade Of Noise) får gratis adgang til “Metal Aid 2” (så længe lager haves). Skriv en mail til weiss@targetgroup.dk med vedhæftet kvittering for dit køb af Nordic Noise 2022 (A Decade Of Noise) billet, som bevis, og en særlig kode til Metal Aid Part 2 billetten vil blive tilsendt

Metal Aid 2 er støttet af Slots Og Kulturstyrelsen og afvikles på Amager Bio.

Medier