Beta

Onsdag 7. august

My Baby (NL/NZ)

Om koncerten

MY BABY beskriver sig selv som ”Roots driven hypnotic dance music – Delta trance Lousiana dub indie funk”. Med andre ord, et hyper energisk liveband man ikke kan stå stille til.

Sammen skaber den hollandske/newzealandske trio en hypnotisk dans med toner af gospel, blues og folk, som de krydrer med musik fra forskellige verdenshjørner, og benytter elementer fra EDM- scenen – bare spillet live. For en ting er sikker – der er ingen samplinger eller computergenerede toner, når MY BABY indtager scenen. I stedet er musikken skabt med trommer, guitarer og vokal.

Gruppen har udgivet fire albums, hvoraf pladen ’Shamanaid’ gjorde, at gruppen vandt en pris ved det hollandske awardshow ”The Edison Award” i kategorien ”Alternative”. MY BABY har siden prisen udgivet pladen ’MOUNAIKI – By the Bright of Night’, som har fået anmelderne til igen at finde roserne frem. Det hollandske magasin Jazzism kalder skiven en guldmine i musikkens verden, mens den tyske radiostation NDR beskriver pladen med citatet ” mind-blowing.”

Sammen har MY BABY stået på store internationale festivaler såsom Glastonbury (UK), Isle of Wight (UK), Sziget (HU), Fusion (DE), Exit (RS), Lowlands (NL), Eurosonic og Pinkpop.

https://www.facebook.com/MYBABYMUSIC/

Medier