Beta

Lørdag 15. februar

Natjager – Release

Om koncerten

Billetter fra 12. december kl. 11

Det Københavnske band Natjager kombinerer en mørk dyb groovy lyd der sender en kærlig hilsen til den alternative rock/metal scene, med Jon Kirkhoffs autotunede danske lyrik, der leveres både i sang og i rap, med en sjælden hørt inderlighed. En kombination der ifølge bandet selv “…Skal skrues op på 11”.
 
Natjager debuterede i 2017 med en Ep med blot 3 sange og en spilletid på 11 minutter. Førstesinglen fra 2017 ”Tyler Durden”, lavede en del larm på bl.a. de sociale medier, og med følgeskab af sangen ”Drøm Hårdt” fra samme EP, blev Natjager både booket til Roskilde Festivals Rising Scene og fik en del radiotid på bl.a. DR P6.
 
Bandet har sidenhen udvidet deres allerede distinkte udtryk med endnu tungere guitarer, nøgne poetiske tekster, og nu med tilføjelsen af atmosfæriske keyboards. I Natjagers korte karriere har bandet både modtaget fem- og seksstjernede anmeldelser; hatemails fra vrede heavy metal-dyrkere med rødder i 80erne; åbnet Roskilde Festilvals Rising scene; spillet SPOT Festival (2018); Wonderfestiwall og Copenhell (2018).
 
Primo Februar 2020 udkommer Natjagers debut album på Pato Siebenhars Black Cheese Records.
 
Den nye plade er stadig rodfæstet i autotune, poppede omkvæd og tunge guitarer, men den gør et større forsøg på at udfordre lytterne med mix af forskellige genrer. Der findes både electronica, trap og meget andet, som gør hver sang unik.
 
Single-forløberne fra albummet, ”Hvem har brug for hvem mest” og ”Ung Flugt” er udgivet, og kan findes på alle streamingtjenester.

 

https://www.facebook.com/natjager/

Medier