Amager Bio

Tirsdag 27. oktober

Østkyst Hustlers

Om koncerten

Koncerten med Østkyst Hustlers skulle i første omgang have været afholdt 25. april, så 27. oktober 2020, men er nu igen udskudt til 10. april 2021.

Har du købt billet, får du, eller har du fået en mail fra Ticketmaster, som fortæller dig/har fortalt dig, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at beholde billetten eller refundere (Bemærk, at du kun kan refundere i en begrænset periode efter at udskydelsen er blevet offentliggjort) .

Husk, at downloade et nyt eksemplar af din billet fra dit ticketmaster-login, når tiden nærmer sig.

___

I 2020 tager hiphop-legenderne Østkyst Hustlers ud på endnu en turné rundt i Danmark. De har nemlig masser at fejre. Ikke bare udgiver de deres længe ventede fjerde studiealbum ’Titusind Timer’, det er også præcis femogtyve år siden, de blev dannet. Og det skulle man ikke tro, når man hører dem spille. Østkyst Hustlers har skabt et solidt renomé som et af de mest energiske acts på den danske live-scene. Det tager titusind timer at blive mester til noget, og Jazzy H, Bossy Bo og Peyk har skabt funky, dansksproget rap i hvert eneste af dem.

Uanset om man kommer efter de intelligente og evigt aktuelle tekster, om man kommer efter et nostalgisk genhør med kæmpe 90’er-hits som ’Han får for lidt’, ’Håbløs’ eller ’Verdens længste Rap’, eller om man bare elsker at feste til sveden driver, så bliver man ikke skuffet, når Østkyst Hustlers spiller live. Med deres solide funkband i ryggen, kan de sparke gang i alt fra de mindste til de allerstørste scener. De har gjort det mange gange før, og i 2020 gør de det igen.

https://www.facebook.com/OstkystHustlers/

Medier