Amager Bio

Søndag 22. oktober

Papa Roach (US)

Special Guest:

Blindside
Om koncerten

Papa Roach-koncerten flyttes

Koncerten med Papa Roach 13. september i Amager Bio flyttes til 22. oktober samme sted.

Udsættelsen skyldes, at forsanger Jacoby Shaddix er blevet opereret i stemmelæberne. Bandet skriver:

“EUROPE we’re moving our Scandinavia shows back to give Jacoby’s voice a little more time to recover. The European tour will commence in Hamburg, Germany on Friday, 15 September and end with some killer Scandinavian shows as follows. We can’t wait to see you there!”

Frank Carter & The Rattlesnakes vil desværre ikke være support på den nye dato. En ny opvarmning vil blive offentliggjort senere.

Købte billetter til 13. september gælder naturligvis til den 22. oktober. Hvis man ønsker det, kan billetterne refunderes, hvor de er købt frem til og med fredag 25. august 2017.

____

 

Papa Roach har gennem de sidste to årtier etableret sig som et af de stærkeste navne inden for amerikansk hardrock. De er blevet nomineret til to Grammyer, turneret verden tynd med alle fra Eminem til Marilyn Manson, og live er de indædt legende og spontane, samtidig med at de leverer musikken energisk og præcist.

Og der er intet der tyder på, at gruppen vil sætte tempoet ned. Et nyt album ligger klar med navnet ’Crooked Teeth’. Det udkommer 19. maj og er en tilbagevenden til bandets ydmyge – og sultne – rødder. Udgivelsen bliver fulgt op af en verdensturné som rammer Amager Bio 22. oktober.

“We’ve always kind of considered ourselves to be the bastard cousins of everything we’ve every been involved with so we wanted to be true to that and switch things up this time around,” fortæller frontmand Jacoby Shaddix, “The first time we met up with [producerne] RAS and Colin, they said that [2000’s] Infest was on constant rotation when they were growing up and they wanted to bring back some of that fire.”

Producerparret, der voksede op med Papa Roach i ørerne, klikkede fantastisk god med bandet. Hvad de i særlig grad var glade for i deres unge år, var Shaddix’ rapteknik, og det er noget man igen kan høre på dette nye udspil. Men albummet når ud i alle de soniske nuancer, som kvartetten har på paletten – fra det atmosfæriske til det hårdslående. Albummet får både ”old school” og ”new school”-Papa Roach til at flyde sammen.

Papa Roach blev dannet tilbage i 1993 som en punk/rap-hybrid, men blev med gennembruddet i 2000 med førnævnte ’Infest’ et af nü metallens og den amerikanske hardrocks bannerførere. ’Crooked Teeth’ bliver niende album i rækken, hvor første udkom for tyve år siden.

Medier
Anmeldelser

Special Guest:

Blindside S