Amager Bio

Torsdag 22. februar

Rickie Lee Jones (US)

Om koncerten

Billetsalget starter 6. december kl. 10

___

Den Grammy-vindende sangerinde har før efterladt publikum i ekstase til sine danske koncerter og 22. februar gør hun det igen, når hun vender tilbage til Danmark og giver koncert i Amager Bio.

Den nu 62-årige sangerinde Rickie Lee Jones startede karrieren med inspiration fra blandt andet Joni Mitchells folk og Van Morrisons jazzede stil. Sådan lyder det på hendes første single, “Chuck E.’s in Love”, der stadig er hendes største hit. Rickie Lee Jones’ selvbetitlede debut er tilbage fra 1979, men den amerikanske singer-songwriter turnerer stadig aktivt og indspiller jævnligt nye sange.

Hendes seneste og anmelderroste album The Other Side of Desire kom i 2015 efter seks års albumpause. Albummet blev blandt andet af magasinet Uncut kaldt ”kulminationen på karrieren” og ”kronen på værket for Jones”. Der var også begejstring hos de danske anmeldere og Gaffa skrev blandet andet, at The Other Side of Desire havde : ”potentialet til at blive en klassiker i grænselandet mellem vokaljazz, -rock, -r&b og -folk”.

Sidste Rickie Lee Jones gæstede Danmark, var hun forbi et fyldt Amager Bio og gav en, ifølge Gaffa, fremragende koncert. Nu vender hun tilbage til selvsamme spillested, og spreder atter magi med sine følte tryllebindende melodier og fabelagtige vokal.

https://www.facebook.com/RickieLeeJones/

Medier
Lyt til Rickie Lee Jones
Jimmy Choos
3:58
Anmeldelser