Amager Bio

Lørdag 17. juni

Rubberband + Repeatles

Om koncerten

RubberBand og Repeatles fejrer Paul McCartneys 75 års fødselsdag og
Sgt. Pepper´s Lonely Hearts Club Band i Amager Bio

2017 sætter endnu en gang THE BEATLES på alverdens musikalske landkort – til juni er det nemlig Sir Paul McCartneys 75-års fødselsdag og samtidig er det 50 år siden, at The Beatles udsendte albummet ”Sgt. Pepper´s Lonely Hearts Club Band”, som ikke alene var et kreativt klimaks for gruppen, men også satte nye standarder for rockmusik og stadig den dag i dag er en af milepælene i musikkens verden. I utallige afstemninger i førende musikmagasiner verden over er ”Pepper” kåret til verdens bedste album – nogensinde.

I Amager Bio markeres dette dobbelte jubilæum den 17.juni med en dobbelt-koncert med to af Skandinaviens fremmeste Beatles-orkestre, nemlig RUBBERBAND og REPEATLES som hver for sig og sammen vil spille henholdsvis Beatles-numre med udpræget McCartney-tilsnit samt numre fra Paul McCartneys lange solokarriere – og naturligvis hele albummet ”Sgt. Pepper´s Lonely Hearts Club Band”.

Det er således 5. år i træk de to bands går sammen om at hylde The Fab Four og Amager Bio vil endnu en gang blive fyldt til bristepunktet.
”A Splendid Time Is guaranteed For All”

Medier