Amager Bio

Lørdag 24. april

Steppeulvene & Burnin Red Ivanhoe

Om koncerten

Danmarks mest legendariske rockgruppe fra hippetiden –  Steppeulvene er tilbage i 2021 med de 2 originale medlemmer Stig Møller og Preben Devantier og den nye ulveunge Eik Skibdal. Trioen vil live lufte de uddødelige klassikere fra “Hip” og helt nyt materiale som bandet over det kommende år forventer at indspille med henblik på udgivelse. Rock og beat fans i alle aldre kan glæde sig til genhør med “Itsi Bitsi”, 0-0-0, Dunhammeraften og alle de andre….

Steppeulvene er allerede bekræftet på hippiefestivalen Kun For Forrykte Festival – hvor de er godt på vej til at blive husorkester…

Steppeulvene anno 2021 består af Stig Møller, vokal og guitar, Preben Devantier, trommer og Eik Skibdal, vokal, og bas.
Medier

Burnin Red Ivanhoe

Om koncerten

I mere end 50 år har Burnin Red Ivanhoe været et fast begreb i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd, en særlig holdning til det at spille musik for publikum.

I årenes løb har Burnin Red Ivanhoe stået på scenen mere end 1.000 gange. Udover i Skandinavien har de været i UK, Tyskland, Frankrig og Indien. De har spillet koncerter og været på koncertturneer med blandt andre Incredible Stringband, Uriah Heep, Jimi Hendrix og Black Sabbath.

Med sange som ”Ivanhoe i Brøndbyerne”, ”Tingel-tangel manden”, ”Rotating Irons” og ”Indre landskab” på programmet spiller Burnin Red Ivanhoe sig lige ind i tre generationers danske hjerter. Repertoiret er desuden blevet styrket med flere overbevisende nye numre.
Fælles for alle Burnin-job er – udover dette klassiske sæt sange – stor spilleglæde, musikalsk slagkraft, opfindsomhed, mærkelige instrumenter og et uberegneligt sceneshow.

Kim Menzer og Karsten Vogel er, som de altid har været det, i front med både vokal og mange instrumenter. De suppleres af Lone Selmers overbevisende vokal og sikre keyboard og af Rasmus Hedeboes stærke guitarspil og udtryksfulde vokal. Med Frands Rifbjerg bag trommerne og Assi Roar på bas er én af landets stærkeste rytmegrupper på plads. Med denne besætning er både orkestrets traditioner og hele væremåde sikret samtidig med, at der er garanti for et højt energiniveau.

Medier