Beta

Lørdag 8. maj

Svartsot

Support:

Idaslet
Om koncerten

Koncerten med Svartsot 22. januar udskydes til lørdag 8. maj 2021. Købte billetter kan stadig benyttes eller refunderes inden 28. januar, hvor de er købt.

___

Siden begyndelsen i 2005 har pionererne SVARTSOT været instrumentale i etableringen af det hjemlige folkmetal-scene. Bandets unikke stil kan beskrives som bastardafkommet mellem middelaldermusikkens fortryllende melodier og dødsmetallens tyngde og råenergi. Mens rytmeguitaren, bassen og trommerne lægger et solidt fundament til autentiske toner på mandolin, sækkepibe og fløjter, bygger leadguitaren en bro mellem de to verdener. SVARTSOTs growlede og dansksprogede tekster inspireres af gamle fortællinger fra Danmarks væld folkesagn og historie.

Efter selvudgivelsen af demoerne ’Svundne Tider’ (2005) og ’Tvende Ravne’ (2006), udgav SVARTSOT tre albums på Napalm Records: ’Ravnenes Saga’ (2007), ’Mulmets Viser’ (2010) og ’maledictus eris’ (2011). Det fjerde album, ’Vældet’ (2015) blev udgivet i samarbejde mellem bandets eget selskab, Of Wood And Iron Productions, og det ungarske selskab Nail Records, der bl.a. har udgivet albums med det legendariske ungarske folk metal band Dalriada. I tiden frem til slutningen af 2017 var SVARTSOT ved at arbejde på nyt materiale, men ansættelsen af en ny bassist i starten af 2018 medførte en beslutning om at lægge materialet på is til fordel for afprøvelsen af nogle nye idéer.

SVARTSOT er nu et etableret band på folkmetal-scenen i såvel ind- som udlandet, og har spillet koncerter på festivals og turnéer i store dele af Europa med størstedelen af de allerstørste navne inden for folkmetal-genren. Bandet har opnået et ry som live-act med tilskuerne i fokus, hvor koncerterne præges af den unikke oplevelse og fest til tonerne af det på én gang brutale men melodiske folkmetal.

https://www.facebook.com/svartsot

Medier
Lyt til Svartsot
Bersærkergang
4:43

Support:

Idaslet

Om koncerten

Idaslet spirer i den danske undergrunds muld. Med deres version af folk metal drog Idaslet på deres første vikingetogt i 2020 med udgivelsen af deres EP “Lurernes Glammen”, og har nu sat sejl mod de danske byer.

Med rødderne solidt plantet i sagaer og folkeviser, kvæder Idaslet danske strofer både med growl og skønsang. Harmonika og guitarer beriger lydbilledet med folkelige melodier, imedens trommer og bas leverer rytmer der indbyder til dans og fællessang.

https://www.facebook.com/Idaslet

Medier
Lyt til Idaslet
Lurernes glammen
2:21