Beta

Fredag 31. maj

The Interbeing

Support:

Cold Night For Alligators
Om koncerten

THE INTERBEING smadrede døren til den danske metalscene med deres debutalbum ”Edge of The Obscure” i 2011. Albummet blev udråbt til årets metal album af GAFFA, og fik topkarakterer samt massiv eksponering i nogle af de største metalmagasiner verden over. Efter adskillige koncerter og festivaler, bl.a. i Japan og på SXSW i USA, udkom opfølgeren ”Among the Amorphous” i juni 2017 – et album der ligeledes er blevet skamrost af metalverdenen. De danske anmeldere sagde bl.a.: ”… et af årets bedste danske metalalbums.” (9/10 stjerner, Heavymetal.dk) og ”… industrielt pumpende og fandens velklingende” (4/5 stjerner, Devilution).

På releasedagen indtog THE INTERBEING den store HADES scene på Copenhell 2017, og i efteråret drog bandet på europaturné som hovedsupport for det prisvindende australske metal band Twelve Foot Ninja. I 2018 har THE INTERBEING været på headliner-turné i hele Danmark. Nu er bandet klar til at indtage Danmark igen med nyt materiale i bagagen.

www.theinterbeing.com

www.facebook.com/theinterbeing

;

Medier

Support:

Cold Night For Alligators

Om koncerten

Danske Cold Night For Alligators spiller progressiv metalcore med masser af tekniske lækkerier og en knivskarp vokal. Guitarerne står stærkt i de mørke og følelsesladede sange, så der er nok at komme efter, hvis man er til tung, udfordrende musik, der også godt må være catchy. Bandet har tidligere spillet på internationale festivaler som UK Tech-Fest og Euroblast, og vi er glade for at kunne byde dem velkommen tilbage på BETA’s scene den 31. maj.

https://www.facebook.com/cnfadk/

Medier