Beta

Onsdag 2. maj

The Pretty Things (UK)

Om koncerten

Efter mere end 45 år i rockens tro tjeneste er The Pretty Things stadig en vigtig og kompromiløs kraft i den guitarbårne musik. På trods af deres veteranstatus har de stadig et godt tag i gamle såvel som nye, musikinteresserede generationer.

De har været travlt optaget de seneste ti år med at producere to glimrende studiealbum – ‘Rage Before Beauty’ og ‘Balboa Island’ – som har fået femstjernede anmeldelser, og de har blandt meget andet spillet med Bruce Springsteen i Hyde Park.

Det var på grund af kompromisløshed, at bandet blev skabt. Guitaristen Dick Taylor forlod The Rolling Stones som han havde været med til at danne sammen med Mick Jagger og Keith Richards, for med The Pretty Things at forfølge en mere rå energi, end hvad der var muligt med rullestenene. Og det er den flamme som bandet har båret frem i alle årene – fra garagehittet ’Rosalyn’ fra 1964 til i dag.

The Pretty Things er blevet hyldet som det første garageband af notabiliteter såsom Iggy Pop, The Ramones, The Sex Pistols, Nirvana og The Libertines, men gruppen har aldrig befundet sig godt i kasser, og de var da også ansvarlige for verdens første rockopera, som blev indspillet i 1967 side om side med The Beatles og The Pink Floyd i Abbey Road – ‘S. F. Sorrow’.

Når The Pretty Things kommer til Amager bliver det en hel unik mulighed for musikelskere at opleve legenderne helt tæt på!

Medier
Anmeldelser