Amager Bio

Fredag 31. januar

Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Support:

Chris Grey & The Bluespand
Om koncerten

De har har været en stor eksportsucces i mange år, og på trods af at folk i de fleste af de 21 lande bandet har spillet stadig ikke kan udtale sangerens navn, har deres popularitet været stigende gennem alle årene. Udsolgt står der oftere og oftere på døren og hjemmesiden, på klubberne hvor bandet optræder.

Nogle af de vigtigste faktorer bag successen er vedholdenhed, originalitet, venskab og hårdt arbejde og selvfølgelig den mest extraordinære faktor: Thorbjørns stemme, som anmeldere og skribenter over hele verden har rost og sammenlignet med de største. Om det passer er der jo kun én mulighed for at finde ud af: hør ham synge!

Da bandet bliver ved med at udgive nye album, poste live videoer på SoMe og spille på et utal af klubber og festivaler er det ikke så vanskeligt at stifte bekendtskab med Hr Risagers fantastiske vokal. En sådan stemme skal have en ordentlig indpakning og det har den. På scenen er Risager stærkt afhængig af det stramme hårdt swingende ”The Black Tornado” der kun har skiftet to medlemmer siden opstarten i 2003. Selvom det er Thorbjørn der skriver det meste materiale, er det Tornadoen der ælter, former og skaber arrangementet i øvelokalet på Vesterbro. Uden klichéer men med dybe referencer og rødder skabes musikken med stor variation. Passager med få instrumenter, nøgen og tør vokal til det fulde udtræk med hele orkestret får dig nærmest til at miste balancen ( ja, det er jo The Black Tornado!)

https://www.facebook.com/ThorbjornRisagerAndTheBlackTornado/

 

Medier

Support:

Chris Grey & The Bluespand

Om koncerten

Man kan snart ikke nævne navnet Chris Grey & The BlueSpand uden straks at tænke på en funky smag i hans mors marmela’, men det er heller ikke mærkeligt, da hittet ‘Mammas Mammalaid’ er blevet set og hørt mere end 2,5 millioner gange på Facebook og over 100.000 gange på YouTube.

Opskriften er simpel. Man tager en stor Spand (gerne blå). Fylder den med lige dele funk, soul og rock. Rører inderligt rundt i den med fast hånd, drysser med lidt blues og topper af med et glimt i øjet. Bages i et varmt øvelokale ved cirka 20 grader (celsius) i 7 år, og så har du: Chris Grey & The BlueSpand.

https://www.facebook.com/ChrisGreyNtheBlueSpand/

 

 

Medier