Beta

Fredag 24. januar

TigerSwan

Om koncerten

Den Københavnske pop-trio, TIGER/SWAN, har på bare halvandet år allerede gæstet Japan, USA, flere danske festivaler, lagt musik til TV2 reklamespots for VM i fodbold og håndbold, opnået over 700K streams på Spotify, samt underskrevet single-kontrakter med både internationale og nationale pladeselskaber – Nu skal ny musik luftes, når de spiller i København, for første gang i 1 år.

Singlen ‘Novocaine’, som udkom tilbage i januar, banede vejen til de danske radiostationer, da sangen bl.a. blev valgt som ”Ugens Hit Tip” på P4, hvorefter den kom i rotation, og med +1100 afspilninger kan den vel næsten kaldes et mindre radio hit.

Den seneste single, ‘YoungWildReckless’, fik omtale i både ind- og udland, hvor flere roste sangens lyd, samt vibe – “…Pop med ambitioner og med mere end antydninger af noget stort…”, blev der blandt andet skrevet.

Musikken kan sagtens bringe tankerne hen på artister som Jonas Brothers, OneRepublic og/eller Maroon 5, og i samarbejde med producer, Christoffer Stjerne (Mason J, Hjalmer, H.E.R.O), har TIGER/SWAN med singlerne Novocaine og YoungWildReckless vist, at de har øre for hvordan en hookline og et catchy omkvæd kan leveres.

TIGERSWAN er allerede lettere berejst, og et live band med masser af erfaring. Trioen udvides live med to ekstra musikere, og har lige headlinet Frederikssund Festival 2019, med Dizzy Mizz Lizzy, Tina Dickow mm. Et job de fik, blot ved at spille på festivalen året inden, hvor Frederikssund Festival efterfølgende skrev: “TIGER/SWAN tog – undskyld udtrykket – virkelig røven på os, da de spillede på vores teltscene i 2018. Vi var med det samme så vilde med dem, at vi bookede dem til 2019”.

Trioen kunne derfor være et rigtig godt bud, på en af morgendagens kunstnere, som vi vil høre endnu mere til i radioen, på festivaler og de danske spillesteder.

https://www.facebook.com/tigerswanmusic/

Medier
Lyt til TigerSwan
Novocaine
2:56