Amager Bio

Søndag 24. marts

Tyla (ZA)

Om koncerten

VENTELISTE
Live Nation og Smash!Bang!Pow! præsenterer:

Tyla, der har hittet globalt med ‘Water’ og arbejdet sammen med Travis Scott og Marshmello, giver koncert i Amager Bio 24. marts 2024.

Tyla er blot 21 år gammel, men hun har allerede skrevet sydafrikansk musikhistorie. For med kæmpehittet ‘Water,’ der er gået top-10 i bl.a. hjemlandet, England, Australien og Sverige, har hun som den første sydafrikanske musiker i 55 år(!) sparket døren ind til den prestigefulde amerikanske singlehitliste ‘Billboard Hot 100.’ Tilmed som den yngste sydafrikaner nogensinde.

‘Water’ har ikke bare slået Tylas navn fast med store typer internationalt via mere end 200 millioner streams på Spotify. Nummeret er også udkommet i remixudgaver med superstjernerne Travis Scott og Marshmello, og så har det sikret hende en nominering til Grammy 2024 i kategorien ‘Best African Music Performance.’

‘Water’ er ikke bare en sensuel banger i særklasse; med sit fabelagtige miks af 90’er-klingende R&B og den særlige sydafrikanske house-subgenre amapiano er den et fremragende eksempel på, hvordan afrikansk pop i disse år hitter globalt uden at miste sit eget unikke og lokale særkende. Tyla værner da også om sine afrikanske rødder og har for nylig skrevet på Instagram: ”African music is going global and I’m so blessed to be one of the artists pushing the culture.”

Det sydafrikanske stjernefrø tager hul på et nyt kapitel i 2024, hvor hun har teaset for, at hendes debutalbum udkommer. Som om udsigten til nye numre ikke var nok, kan hendes danske fans ovenikøbet også se frem til at opleve Tyla live, når hun sætter gang i en gigantisk dansefest i Amager Bio, hvor hun står på scenen 24. marts.

Det bliver en unik mulighed for at opleve Tyla i relativt intime rammer, inden hun for alvor slår igennem som en international superstjerne.

Medier
Lyt til Tyla
Truth or Dare
3:10