Beta

Lørdag 28. november

Wayward Dawn

Special Guests:

Bloodgutter
Om koncerten

Koncerten bliver til noget. De nye coronarestriktioner med en begrænsning af forsamlinger til 10 personer gælder nemlig ikke for kulturarrangementer. Her må man stadig være på til 500 siddende tilskuere.

Du skal blot huske at medbringe et visir eller et mundbind, som du skal have på, når du bevæger dig rundt i bygningen.

Vores samlede coronaregler kan du læse her: https://amagerbio.dk/coronavirus-og-amager-bio-beta/

___

Wayward Dawn har base i Skanderborg og spiller grum, primitiv og direkte ulækker dødsmetal. Bandet trækker dig ind i en verden af ond nihilisme og angriber dig med beskidt bas, hulemandstrommer og nedstemte guitarer spillet gennem klassiske Marshall-forstærkere. Giftige ord om menneskelig og samfundsmæssig forfald fuldender billedet med dyriske brøl, afgrundsdybe growls og bundrådne skrig.

Siden bandets dannelse i oktober 2015, har Wayward Dawn blandt andet spillet på Aalborg Metal Festival, UHØRT Festival og SPOT Festival samt opvarmet for bands som Nailed to Obscurity (DE), Blood Red Throne (NO) og BAEST (DK). Bandet er blevet rost i prominente blade som Metal Hammer og GAFFA og er kendt for deres hyper-energiske liveshows med konstant brug af vindmølleteknik og manisk interaktion med publikum.

Med udgivelsen af det anmelderroste debutalbum ”Soil Organic Matter” i 2018 og mere end 40 gigs i Danmark og Tyskland, har Wayward Dawn langsomt, men sikkert kravlet deres vej op fra undergrunden, for at sprede deres klamme dødsmetal.

Wayward Dawn er nu klar med deres andet album ”Haven of Lies”, der udkommer 10. april 2020 gennem Mighty Music. Albummet var indspillet og produceret af Jacob Bredahl i Dead Rat Studio og mastered af Brad Boatright fra Audiosiege (Obituary, Nails, Full of Hell).

https://www.facebook.com/waywarddawn/

Medier
Anmeldelser

Special Guests:

Bloodgutter

Om koncerten

Bloodgutter blev dannet i 2019 i Silkeborg af en gruppe venner, og har rødder i byens mørkeste og dødsmetalliske undergrund. Konstellationen har dog fundet sine egne veje i genren, så der er bestemt noget at lægge til ører såvel som mellemgulv til.

https://www.facebook.com/Bloodgutter-105074727780929/

 

 

Medier