Amager Bio

Søndag 29. marts

YBN Cordae (US)

Support:

Childish Major
Om koncerten

Det har desværre ikke været muligt at bekræfte en ny dato til koncerten med YBN Cordae, som oprindeligt skulle have fundet sted den 29. marts 2020 i Amager Bio. Koncerten med YBN Cordae i Amager Bio er derfor aflyst. Sikkerheden for vores artister, fans, og personale er altid vores højeste prioritet og aflysningen er planlagt i overensstemmelse hermed.

 

Billetter købt via Livenation.dk/Ticketmaster online refunderes automatisk til billetkøber. Ved køb via fysiske Ticketmaster salgssteder bedes du henvende dig der eller kontakte: servicecenter@ticketmaster.dk

___

YBN Cordae har arbejdet på sine rap-skills siden han var 15 år gammel. Han er en ægte ”student of the game” og har nærstuderet rap-forgængere som Nas, Jay-Z og Big L, hvilket afspejles i hans perfektionistiske tilgang til lyrik og imponerende evne til at opfinde underholdende ordspil. Den skarpe lyriker har udnævnt sig selv som YBN-holdets ”lyriske kraftfelt”, som afskrækker andre rappere fra at starte beef med YBN af frygt for at blive slagtet af ham. Eksempelvis gik YBN Cordae til modangreb på J. Cole, efter han havde disset den unge generation på tracket ’1985’, og kom med et betænksomt modsvar der skulle eliminere nogle af misforståelserne mellem hip-hoppens ”old heads” og den nye skole.

I 2019 er det for alvor gået fremad for YBN Cordae, der har positioneret sig selv som en af de mest lovende rappere blandt den nye generation. XXL kunne også se hans potentiale og havde ham med på deres årlige freshman-liste. Som kronen på værket udgav han debutalbummet ’Lost Boy’ i juli måned, der havde gæste-features fra navne som Chance The Rapper, Anderson .Paak og Pusha T. Til marts kan et af den nye generations mest lovende rap-talenter opleves i Danmark når YBN Cordae kommer til Amager Bio.

https://www.facebook.com/ybncordae/

Medier
Lyt til YBN Cordae
RNP (Feat. Anderson .Paak)
2:56

Support:

Childish Major US

Om koncerten

Childish Major er en Atlanta-baseret musiker/producer/sangskriver, som har sat sit store aftryk på byens musikscene ved at arbejde med artister såsom Rocko, Future, SZA, J. Cole, Isaiah Rashad, Pusha T, Fall Out Boy og Young Jeezy.

Major slog for alvor igennem i 2013 med det guldsælgende album “U.O.E.N.O” for hiphop-artisten Rocko. Senest har han udgivet albummet ”Dirt Road Diamond” der udkom i september 2019.

https://www.facebook.com/ChildishMajorOfficial/

 

Medier