BETA flytter til Stairway over sommeren

Maj, juni og juli i Vanløse

Bygningen som BETA ligger i, er ved at blive gennemgribende renoveret. Det bliver på den baggrund for svært at gennemføre koncerter på spillestedet hen over sommeren. Derfor bliver alle shows i månederne maj, juni og juli rykket til Stairway i Vanløse, så vi kan beholde musikken i fokus, indtil byggeriet på Amager er færdigt.

Har du billet til en BETA-koncert i perioden, skal du derfor til Vanløse for at opleve koncerten. Adressen er: STAIRWAY, Lindehøjen 12, 2720 Vanløse. Det ligger lige ved Vanløse St., hvor der både går S-tog og Metro. Ønsker du at refundere den, skal du udfylde følgende formular senest 11. april 2025: Ticketmasters billetrefunderingsformular


Baggrunden for den midlertidige flytning

Renoveringen af BETA (og Amager Bio) er en udløber af overdragelsen af spillestedsdriften til Odd Productions pr. 1. september. Det er Københavns Kommune der ejer bygningerne – både for indeværende og efter overdragelsen – og det er derfor kommunen, som er bygherre på projektet.

Egentlig var planen, at spillestederne skulle kunne fortsætte med at afholde koncerter i byggeperioden, men for BETA har det vist sig mere indgribende, end hvad man først regnede med. Blandt andet skal ventilationen skiftes, og der vil komme stilladser i bar-området pga. udskiftning af varmeinstallationerne på etagerne over.

Det vil alt i alt blive for forstyrrende for musikoplevelsen, og i visse perioder ligefrem umuliggøre afholdelsen af koncerter, så derfor har BETA valgt at flytte musikken til fredeligere forhold i en periode.