Praktisk info & FAQ

Praktisk information om koncerter i Amager Bio og BETA

Praktisk information om koncerter i Amager Bio og BETA, herunder aldersgrænser, adgangsforhold, billetter, handicapforhold, kameraer, tidspunkter og generelle husregler (som du finder nederst på siden.

Aldersgrænser

Er der en aldersgrænse for at komme i Amager Bio og BETA?

Der er ingen aldersgrænse for at komme i Amager Bio eller BETA, medmindre det fremgår af billetten og/eller af koncertbeskrivelsen.


Hvor gammel skal man være for at købe noget i baren?

Dansk lov gælder også i BETA og Amager Bio, så man skal være fyldt 18 år for at få udskænket alkohol i barerne.

Billeder og kameraer

Må jeg som gæst tage billeder af musikerne?

I Amager Bio og BETA er det for publikummer som udgangspunkt tilladt til personlig brug at tage billeder med mobiltelefon og almindelige, små lommekameraer, men ikke med professionelt eller semi-professionelt udstyr (dvs. spejlreflekskameraer eller andre kameratyper, med udskiftelige objektiver eller kraftigt zoom-objektiv).

I nogle tilfælde kan artisten have besluttet, at heller ikke mobil- eller lommekameraer må benyttes. Da vil det være skiltet på dagen.

Personalets anvisninger skal i alle tilfælde følges, også i tvivlstilfælde.

Kan jeg tage billeder med mit hobby-spejlreflekskamera?

Som gæst/publikum er svaret desværre nej. Kun fotografer med tilknytning til et medie, der har fået tilladelse på forhånd af spillestedet, må benytte professionelle eller semiprofessionelle kameraer – dvs. spejlreflekskameraer eller andre kameratyper, med udskiftelige objektiver og/eller kraftigt zoom-objektiv.

Personalets anvisninger skal for såvel publikummer og professionelle fotografer i alle tilfælde følges, også i tvivlstilfælde.


Må jeg filme koncerterne?

Det er ikke tilladt at filme koncerterne.

Personalets anvisninger skal for såvel publikummer og professionelle fotografer i alle tilfælde følges, også i tvivlstilfælde.

Billetter til Amager Bio og BETA

Hvor køber jeg billetter?

Billetter til koncerter og arrangementer i Amager Bio og BETA kan i forsalg købes hos ticketmaster.dk eller andre, hvis koncerten er arrangeret af eksterne. Du finder et salgslink på vores hjemmeside i forbindelse med omtalen/præsentationen af de enkelte koncerter eller på Facebook-eventen.


Jeg havde problemer med at købe en billet, hvad gør jeg?

Er der problemer med købs-flowet, må vi bede dig om at tage kontakt til supporten hos ticketmaster.dk eller den billetudbyder, du har købt billetten hos.


Kan man købe billetter i døren?

Forudsat at arrangementet ikke er udsolgt, vil det også være muligt at købe billet i døren, når denne åbnes i forbindelse med koncerten. Er koncerten udsolgt i forslag, vil der ikke være billetter at købe i døren.

 

Hvordan får jeg billetter til en udsolgt koncert?

Hold øje med Ticketmasters billetside for det respektive event. Her er der chance for at billetindehavere der ikke kan komme alligevel, sætter deres billetter til salg – Ticketmaster Resale, hedder det.

Er der udsolgt i forsalg, vil der også være udsolgt i indgangen.

Det er vigtigt, at du kun køber billetter via Ticketmaster, da det er den eneste måde at du kan være sikker på ikke at blive snydt. Der er nemlig mange billet-svindlere.

Kan jeg refundere min billet?

  • For udskudte koncerter kan du med de koncerter, vi selv har arrangeret, vælge at beholde billetten eller få den refunderet inden for den tidsfrist, som bliver oplyst i forbindelse med udskydelsen. Hvis koncerten er arrangeret af en ekstern arrangør, beslutter de, hvordan refunderingspolitikken er.
  • Refundering af vores egne, helt aflyste koncerter sker automatisk.
  • Amager Bio og BETA refunderer ingen rejseomkostninger billetkøbere måtte have haft i forbindelse med koncerter, heller ikke i til udskudte/aflyste koncerter.
  • Hvis koncerten afholdes planmæssigt kan du ikke få billetten refunderet, men du har mulighed for at sætte dine ticketmaster-billetter via Ticketmaster Resale indtil 24 timer før et show. Salget for resale-billetter slutter 8 timer før koncerten.

 

HUSK! Download din billet igen, når koncerten nærmer sig. Så er vi sikre på, at billetscanneren kan genkende den.

Find vej

Hvordan kommer jeg til Amager Bio og BETA?

Vi har lavet en selvstændig side som hjælper dig med at finde vej til os. Du finder den her: Find vej

Generelle henvendelser

Kontakt:

Amager Bio og BETA
Øresundsvej 6
2300 København S

Tlf.: +45 32 86 08 80
Telefontid: man-fre 9-16 på hverdage
Mail: info@amagerbio.dk

Handicap og tilgængelighed

Information til kørestolsbrugere og gangbesværede

I Amager Bio

I Amager Bio er der adgang til salens gulv for gangbesværede eller kørestolsbrugere via to ramper. Der forefindes handicaptoilet i niveau med indgangen. Har man svært ved at stå op en hel koncert, er der et begrænset antal siddepladser på bænke monteret bagvæggen af koncertrummet, hvor man kan hvile sig. Det er dog næppe muligt at se scenen derfra, da der sandsynligvis vil stå folk foran.

I BETA

I BETA er der adgang til salen og baren via en elevator i den del af cafeen, der er i niveau med Musiktorvet. Handicaptoilettet tilgås via samme elevator. Det forefindes i kælderen. Er man gangbesværet og har svært ved at stå op en hel koncert, er der mulighed for at sidde ned i området lige uden for salen. Scenen vil ikke være synlig herfra, da der er stående folk foran.

Generelt for begge steder

  • Der er to handicap-parkeringspladser i bunden af Strickersvej, ca. 25 m fra indgangen til Amager Bio og to parkeringspladser bag BETA.
  • Det er muligt at få en ledsager med, hvis man har fået udstedt et ledsagekort fra Danske Handicaporganisationer og selv har en gyldig billet/gyldig adgang. til arrangementet. Ledsagebillet bestilles hos Ticketmasters kundeservice på tlf. +45 3848 1633 på hverdage kl. 10-17. Der kan kun betales med Mobilepay og  ledsager-kortnummer skal oplyses.
  • Man må gerne medbringe hjælpemidler i salen såsom kørestol, rollator og krykker, men man må ikke medbringe møbler eller tage barernes stole ind i salene.
  • Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til info@amagerbio.dk. eller ringe mellem 9-16 på hverdage på +45 3286 0880.
Koncerttidspunkter

Hvornår begynder koncerten?

Amager Bio og BETA annoncerer altid tidspunktet for showstart på hjemmeside, billet, Facebook og andre steder – dvs. dét tidspunkt hvor det første/eneste band går på.

Dørene åbner oftest en time inden showstart, men det kan variere fra tid til anden. Det vil fremgå af vores hjemmeside.


Kan koncerten ændre tidspunkt?

Sjældent sker det, at vi bliver nødt til at ændre de udmeldte tidspunkter til en given koncert. Vi vil altid forsøge at nå ud til billetkøberne med informationen gennem vores billetudbyder, samt at få ændret tidspunkterne på hjemmeside og Facebook-eventen, så hurtigt som muligt.

Vi kan altid anbefale at du orienterer dig om tidspunkter til en koncert på vores hjemmeside på dagen.

Parkering

Har Amager Bio og BETA parkeringspladser?

Man kan parkere i området efter gældende parkeringsregler, men Amager Bio og BETA har ikke egne parkeringspladser til koncertgæster.
Der findes 4 handicapparkeringspladser tæt på spillestederne. (Se under “Handicap og tilgængelighed” her på siden.)

På 0ffentlig vej:

Syd for Amager Bio og BETA er der indført 3-timers parkering fra 8-22 på hverdage: Læs og se kort her>>

Nord for Øresundsvej er der betalingsparkering (Blå zone) (Amager Bio & BETA har intet at gøre med betalingsparkeringen.) : Læs og se kort her>>

Mulighederne er desværre begrænsede, da pladserne skal deles med områdets beboere.

Privat betalings-parkering:

Ved Kvickly på Englandsvej 400 meter fra Amager Bio & BETA, findes en stor plads med betalingsparkering. Regler og priser fremgår af skilte på pladsen. (Amager Bio & BETA har intet at gøre med betalingsparkeringen.)

Billeder
Husregler

Det er i Amager Bio & BETA ikke tilladt at:

  • udskænke alkohol til unge under 18 år
  • udskænke alkohol til gæster, som personalet vurderer, kan blive til fare eller ulempe for sig selv eller andre
  • ryge indenfor – hverken alm. cigaretter eller nogen form for elektroniske cigaretter
  • stage diving
  • crowd surfing
  • bære rygmærker eller andre banderelaterede markeringer
  • medbringe drikkevarer og madvarer
  • medbringe fyrværkeri

 

Narkotikapolitik:

Amager Bio & BETA og BETA accepterer ikke indtagelse eller besiddelse af nogen former for narkotika ved vore koncerter eller arrangementer. Bliver man taget i overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer vil det medføre politianmeldelse, bortvisning og to års karantæne.

 

Våben og vold:

Politiet bliver altid tilkaldt ved overtrædelse af våbenloven, derudover er det vagtchefens opgave til en hver tid at vurdere om situationen kræver politiets tilstedeværelse. Al udøvelse af vold bliver meldt til politiet.

 

Foto og Film:

Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder eller filme med almindeligt lommekamera og mobiltelefon til vore koncerter. Professionelle eller semiprofessionelle kameraer er kun tilladt professionelle fotografer efter aftale med Amager Bio & BETA Produktion.

 

Flugtveje:

Flugtveje må kun bruges i nødsituationer. Misbrug af dette kan medføre bortvisning.

 

Bortvisning:

Man skal altid følge vagternes anvisninger, da der kan være forskellige regler for de forskellige arrangementer.

Gæster som gentagende gange ikke efterlever personalets anvisninger, bliver bortvist uden refundering af billet.

Gæster som ved fuldskab, narkopåvirkning eller ved vold generer personale eller andre gæster, bliver bortvist uden refundering af billet.

 

Risikovurdering:

Amager Bio & BETA og Beta risikovurderer alle arrangementer og kontakter politiet proaktivt hvis vi skønner at det kan have en forebyggende effekt.

 

Sikkerhed:

Alle vagter har godkendt vagtuddannelse og er i besiddelse af vagtkort med tilhørende godkendelse til at arbejde som vagt i Amager Bio & BETA.