Nyhedsbrev
Få koncerter, anmeldelser & mere direkte i din indbakke.
For at huske din liste på tværs af besøg og for at du kan modtage opdateringer (valgfrit) omkring en koncert, så skal du forbinde dig med din Facebook-konto.
ForbindTryk på hjerte-ikonet når du står på en koncert-side, for at gemme den som favorit.
Ved at favorisere koncerter husker vi på disse koncerter for dig. Du kan desuden modtage en reminder dagen før en koncert, samt når der kun er få billetter tilbage.
Notifikationer: Sendes pr. mail når kun få billetter er tilbage, samt aftenen før koncerten.
Dato: |
søndag 4. jan 2026 |
---|---|
Dør åbner: | 18:00 |
Start: | 19:00 |
Forsalg: | kr. 275 |
Dørsalg: | kr. 290 |
0 | Interesserede |
---|---|
0 | Deltager |
0 | Inviterede |
The Black Rose & Friends – 40 års mindekoncert for Philip Lynott
4. januar 2026 er det 40 år siden Thin Lizzy sanger og bassist Philip Lynott gik bort i en alder af blot 36 år. Denne skelsættende begivenhed danner rammen om en mindekoncert i Amager Bio, der afspejler Lynotts musikalske bredde, som spænder over irsk folkemusik og akustiske ballader til hård og kontant rock. På aftenen vil landets ældste og mest erfarne Thin Lizzy-fortolkere The Black Rose sammen med udvalgte gæster som irske Martin O´Hare og Paddy Lawless, Nikolaj Christensen (Nikolaj og Piloterne) samt andre kendte eller yderst kompetente musikere tage lytteren igennem Lynott og Lizzys imponerende bagkatalog, der tæller sange som; ”Jailbreak, ”Whiskey In the Jar”, ”The Boys Are Back In Town”, ”Black Rose”, ”Still In Love With You” og utallige andre klassikere samt mere anonyme men fængende numre.
Philips store betydning for udviklingen af den irske musikscene samt den indflydelse han har udøvet på især rockmusikken globalt set, kan der ikke herske tvivl om. “Kongen af Dublin,” som sangeren Bono fra gruppen U2 har tituleret ham, indtager en ganske særlig plads i hjerterne hos danske koncertgængere samt det store antal herboende personer af irsk afstamning. Forkærligheden kan føres helt tilbage til starten af 1970, hvor han med samt sin navnkundige gruppe begyndte at turnere flittigt og ofte i Danmark.
At Philip var unik og uden sidestykke er ingen nyhed. Ganske rammende har den usentimentale anmelder Thomas Treo pointeret at:” Thin Lizzy uden Phil Lynott er som steak uden kød”. Man kan ikke erstatte det uerstattelige. Ikke desto mindre vil alle medvirkende på aftenen sammen med et veloplagt publikum give alt, hvad de kan, for at skabe en uforglemmelig aften som giver mindelser om den gamle stærkt savnede storcharmør.
Flere navne følger. Forbehold for ændringer tages.
Support:
- Imperial Shark
Support:
- 2AM-DM