Amager Bio

Torsdag 11. september

Lojay (NG)

Om koncerten

Oplev den nigerianske stjerne Lojay og hans unikke fusion af Afrobeats og R&B, når han for allerførste gang gæster både Amager Bio og Danmark.

Lojay har markeret sig som en af de mest toneangivende og interessante stemmer på den afrikanske musikscene lige nu. Med sin sjælfulde vokal, sin følelsesladede sangskrivning og evnen til at balancere elegant mellem pulserende Afrobeats og smooth R&B, har han vundet fans over hele verden – og nu kommer turen endelig til København.

Siden gennembruddet med LV N ATTN EP’en i 2021, skabt i samarbejde med den anerkendte producer Sarz, har Lojay leveret hit efter hit. Både Tonongo og det globale gennembrud Monalisa – som senere blev remixet med Chris Brown – har cementeret hans position som en af de mest spændende nye kunstnere fra Nigeria. Senest har han toppet hitlisterne med Sensational sammen med Chris Brown og Davido, der ramte Top 10 på Billboard U.S. Afrobeats Songs Chart og udløste hans første GRAMMY-nominering.

Lojays koncerter er kendt for at kombinere den medrivende energi fra Afrobeats med nærvær, følelse og en stærk kontakt med publikum. Med sig har han både de største hits, nye sange fra det længe ventede debutalbum og den varme, medrivende vibe, som har gjort ham til en stjerne på tværs af kontinenter.

Hvis du elsker kunstnere som Wizkid, Burna Boy eller Davido – eller bare vil opleve en af Afrikas mest spændende musikalske stemmer lige nu – så er Lojay live noget, du ikke må gå glip af.

Medier