Amager Bio

Torsdag 2. oktober

Rasmus Nøhr

Om koncerten

Den danske trubadur har ny musik på vej

Efter 7 år er det endelig tid: Rasmus Nøhr udgiver en ny plade til foråret! I den anledning tager han på en ægte gammeldags promotion-turné rundt i hele Danmark – på sin scooter med guitaren på ryggen.

Rasmus Nøhr har efterhånden slået sit navn fast som træfsikker og langtidsholdbar sanger og sangskriver. Kendt for en lang række hits (bl.a. Det Glade Pizzabud, Cafe Dansegulve, Sommer i Europa og Tror du vi ku’), men først og fremmest som en hjertevarm performer. Nøhrs sans for at skrive nærværende tekster om livets finurligheder og de store spørgsmål – men først og fremmest om kærligheden – har gjort ham til folkeeje, ofte sammenlignet med Kim Larsen. Rasmus Nøhr debuterede i 2004 og har lige siden formået at vinde bred folkelig opbakning: på én og samme tid rammer han hjertet, samtaler med hjernen og opfordrer til fællessang.

Medier